Vil du have en milkshake på Roskilde Festival, skal du bestille den på tegnsprog

FEM MINUTTER EFTER afspærringen til pladsen på Roskilde Festival er fjernet, står tre unge fyre i bar mave foran Hansens Is’ milkshakebar.

Deres knælange shorts hænger godt nede om livet på dem alle sammen, så kanten på deres underbukser syner. 

De står lidt afventende, kigger på billederne af menuen, der ligger foran dem, og gestikulerer så med fingrene til en mand i sort T-shirt.

En blender bliver tændt, og da den høje roterende lyd stopper, bliver iskold milkshake hældt op i tre plastikkopper. En kvinde bag baren rækker tre fingre i vejret, og de unge fyre går op og henter deres milkshakes.

FOR ANDET ÅR i træk har Danske Døves Landsforbund (DDL) fundet mere end 35 frivillige, der står for Hansens Is’ milkshakebar på Roskilde Festival.

Selvom det kun er anden gang, at baren er styret af døve frivillige, kommer der flere gæster forbi, der kan huske dem fra sidste år, fortæller barchefen Magnus Madsen.

I virkeligheden er det tegnsprogstolken Anja Otto Lorenzen, der genfortæller det, som Magnus Madsen fortæller. Da han var halvandet år, begyndte han nemlig at tabe hørelsen, og til sidst blev han helt døv.

I dag har han indopereret et CI-implantat, der sender elektriske signaler til hørenerven og gør, at han kan høre ”rimelig fint”, men han kommunikerer stadig på tegnsprog.

Sammen med en håndfuld andre tolke er Anja Otto Lorenzen tilknyttet baren, hvis der skulle opstå misforståelser med de hørende gæster. Men mest af alt er hun der for at introducere dem til konceptet: Man forsøger at bestille på tegnsprog i milkshakebaren.

Magnus Madsen synes, det er fedt at opleve, at folk husker dem fra sidste år, og det gør det også lettere, når festivalen engang er færdig, mener han.

”Det er nemmere for folk at forholde sig til os døve, når de har interageret med os før. Vi har jo bare den her ekstra udfordring. Men det er ikke en stor udfordring for os på den måde.”

Det er anden gang, han er på Roskilde Festival som frivillig i milkshakebaren og fjerde gang på festivalen i alt. Første gang var for 12-13 år siden, hvor han lavede mad til de andre frivillige. Og siden dengang er der sket meget, synes han, både for toiletfacilliterne og inklusionen.

”Det er rigtig flot, at det har kunnet lade sig gøre at få en frivilligbar med DDL. At være døv er en del af min identitet, og jeg føler pludselig, at der også er plads til os.”

Desuden mener han, det er et vigtigt signal at sende, ikke mindst for Roskilde Festival, at døve kan være der og lave det samme som alle andre.

”Sidste år var jeg ude ved Orange Scene og købe nogle øl, da en kvinde i baren pludselig sagde ’god festival’ til mig på tegnsprog. Hun havde sikkert været forbi vores bar og lært det hos os. Men det var så fedt, at hun tænkte over det, og jeg blev helt rørt.”

I 2024 INTRODUCEREDE Roskilde Festival to tegnsprogstolkede koncerter: Greta og Barbro, der spillede på de mindre scener Gaia og Avalon.

Sidste år blev Artigeardits koncert tegnsprogstolket som den første nogensinde på Orange Scene. Og igen i år bliver både TV-2’s og Guldimunds koncerter tegnsprogstolket, når de spiller på Orange Scene og Arena.

Det er et vigtigt skridt mod en mere tilgængelig festivaloplevelse, mener Michelle Barløse. Hun er 32 år, født døv, og så er hun partnerkoordinator i milkshakebaren.

Sidste år var hendes første gang på Roskilde Festival, og hvis ikke muligheden for at være frivillig i baren var opstået, var hun nok aldrig kommet afsted, fortæller hun.

Det handler ikke kun om tilgængelighed, mener hun, men også muligheden for, at døve kan tage del i de samme kulturoplevelser og fællesskaber som alle andre.

”Frivilligbaren giver døve mulighed for at være en aktiv del af Roskilde Festival og bidrage til festivalen på lige fod med alle andre frivillige. Samtidig giver det mange døve mulighed for at prøve noget nyt, udfordre sig selv og få erfaring med frivilligt arbejde.”

Man kunne måske tro, at der ville opstå mange misforståelser, når fulde festivalgæster skal bestille hos døve frivillige, men Michelle Barløses oplevelse er faktisk det modsatte.

Hun synes, at nysgerrighed og åbenhed fylder langt mere end misforståelser, og at festivalgæsterne møder tegnsprog helt naturligt, når de besøger baren.

”Mange prøver selv at bestille på tegnsprog, og det skaber nogle sjove og positive møder mellem mennesker, som måske ellers aldrig ville have haft kontakt med hinanden.”

FOR UINDVIEDE HØRENDE, der ikke kender nogen døve eller hørehæmmede, kan det måske virke mærkeligt, at man gider tage på festival, når man ikke kan høre musikken.

Men det er ifølge Magnus Madsen slet ikke den vigtigste del af festivaloplevelsen.

”Jeg forstår godt, at folk tænker, man ikke får noget ud af det, når man ikke kan høre musikken. Men man har også alle andre sanser aktiveret til en koncert. Der er lyset og kontakten til dem, der spiller, og de andre i publikum.”

Det er Michelle Barløse enig i. Som døv oplever hun festivalen på sin egen måde. Hun kan mærke vibrationer fra musikken, opleve lysshowet og energien fra publikum, men det er især fællesskabet og mødet med mennesker, der gør festivalen speciel.

”Jeg går nok til færre koncerter end den gennemsnitlige festivalgæst, men sidste år brugte jeg også størstedelen af tiden på at koordinere og passe milkshakebaren. I år håber jeg at få mere tid til at opleve festivalen – især de tegnsprogstolkede koncerter på Orange Scene og Arena,” fortæller hun og fortsætter:

”Da jeg oplevede Artigeardit på Orange Scene sidste år med tegnsprogstolkning, fik jeg mulighed for at følge med i sangteksterne og budskaberne på en helt anden måde, end jeg normalt ville kunne. Det gjorde koncertoplevelsen mere tilgængelig og gav mig en stærkere forbindelse til det, der foregik på scenen.”

Magnus Madsen synes også, at det er en helt særlig oplevelse at se en tegnsprogstolket koncert. Pludselig kan han høre musikken på sit modersmål, dansk tegnsprog. Det sætter store krav til tolkene, da de skal også skal forklare, hvordan det lyder.

”Det ville være fedt, hvis man kunne have en lille boks med tegnsprogstolkning på storskærmen, så kunne man stadig få den oplevelse uden at stå lige foran tolken. Det burde Roskilde Festival godt kunne finde ud af.”