Feminisme forklaret for børn. Line Jensen (tv.) og Cecilie Nørgaard gør forsøget i en ny bogserie, der udkommer på People’s

Line og Cecilie vil forklare feminisme til børn: ”Forskelsbehandlingen af drenge og piger starter allerede i maven”

Kønssociolog og forfatter Cecilie Nørgaard, 50, og illustrator Line Jensen, 49, har i mange år været markante stemmer i den feministiske debat herhjemme. Nu er de gået sammen om en bogtrilogi, der har en praktisk tilgang til ligestilling. For omstilling til ligestilling er svær. For verden, men også for dem selv.

Offentliggjort

LINE JENSEN HAR tre døtre, og en måned inden den ældste blev teenager, spurgte Line Jensen, hvad hun ønskede sig. Datteren svarede: ”Ikke flere bøger om feminisme.” 

Det meste af sin karriere har Line Jensen beskæftiget sig med feminisme. Mange kender hendes enkle og sjove tegninger af hverdagssituationer fra hendes eget liv, som hun har delt på Instagram. 

Situationer, der ofte illustrerer en form for feministisk dilemma. Og siden hun blev mor, har hun forsøgt at præge sine børn i den retning. Noget de så til tider er blevet trætte af. 

”Og det kan jeg jo godt forstå, men det ændrer ikke på, at jeg synes, det er utrolig vigtigt. For forskelsbehandlingen af drenge og piger starter allerede i maven,” siger Line Jensen.