Bjarne Riis: ”Jeg savner at se de hold, der har en stil hele vejen igennem”

I cykelsporten brydes fartrekorderne fra sæson til sæson, og både cyklerne og rytterne bliver fortsat mere strømlinede. Bjarne Riis kørte sin første professionelle sæson i 1986 og har gennem de seneste 40 år fulgt sporten tættere end de fleste. Bastian Emil Goldschmidt har mødt Riis til en samtale om forandringerne undervejs og om hans blik på den generation af ryttere, der udfolder sig på landevejene netop nu.

Offentliggjort

BASTIAN EMIL GOLDSCHMIDT: Bjarne, du vandt din første sejr i Giro d’Italia i 1989. Du kørte på Super U, holdet hvor Laurent Fignon var stjernen. Hvad synes du er den mest iøjnefaldende forskel fra dengang til nu?

Bjarne Riis: ”Hvert årti har sit eget særpræg. Hvis jeg skal tænke tilbage, vil jeg sige cyklerne. Dengang var de stadigvæk mere jomfruelige. Man var slet ikke teknologisk, på den måde vi er i dag. Man gik da op i udstyret, men det var på en helt anden måde. 

Tøjet, vi cyklede i, blafrede i vinden, cyklerne var mindre avancerede, og den måde, vi spiste på og trænede på, var mere ubekymret. Alt var mere enkelt under løbene. Der var fx ingen holdbusser dengang. Men det var vi ligeglade med. Vi kendte jo ikke til andet.”

BG: Jeg forestiller mig, at du bifalder den udvikling? På dit eget succesfulde cykelhold, CSC og senere Saxo Bank, var der et stærkt fokus på alt omkring holdet. I havde som nogle af de første jeres egen køkkenbus og kok og meget andet.