Christian Eriksen havde modtaget prisen som årets bedste danske spiller, kåret af DBU og TV2 i 2013 og 2014, og de fleste regnede med, at Tottenham-kreatøren skulle vinde den igen for 2015. Men på landsholdet har Eriksen ikke vist samme klasse som på sit klubhold, hvorimod Kasper Schmeichel har været stærk begge steder.

Landsholdets nye stjerne var selv oprigtigt overrasket, da han modtog prisen i marts 2016 foran de to øvrige nominerede, Eriksen og Simon Kjær.

»Jeg vil gerne sige mange tak til alle jer, der stemte på mig. Det er en kæmpe ære at stå her. Det må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke havde forventet – med så mange værdige konkurrenter. Jeg er utrolig taknemmelig over at stå her, og der går selvfølgelig enormt meget hårdt arbejde ind i hver eneste dag. Men det kunne ikke ske uden støtte fra baglandet med en fantastisk familie, min kone og mine børn. Uden jer var det her ikke muligt. Tusind tak til jer alle sammen.«

Samme aften skrev Peter Schmeichel, der selv blev kåret til årets spiller i 1999, på sin Twitter-profil:

I’m nothing but a proud dad tonight.
@kschmeichel1 has just been voted Player
of the year in Denmark. ♥

Det var en position, Kasper Schmeichel havde slidt sig til, som han gentagne gange har understreget i interviews:

”Mit efternavn har ikke givet mig nogen fordele. Jeg føler i hvert fald, at jeg altid har kæmpet for de ting, jeg har opnået. Jeg har ikke fået noget som helst foræret. Men selvfølgelig har jeg lært en del af min far. Men min holdning har altid været, at du kommer længst med den rigtige indstilling og hårdt arbejde. Det er ikke nok, du er talentfuld.”

Kasper Schmeichels målmandstræner på det danske landshold, Lars Høgh, der har fulgt ham siden tiden på Oure Idrætsefterskole, gav i foråret denne karakteristik af den yngre Schmeichel:

”Kasper har en dedikation og målrettethed i alt, hvad han laver. Der er en grundighed i hans arbejde, der gør, at han udvikler sig og bliver bedre hele tiden. Han mestrer alle former for spark til perfektion, hans reaktioner er stærke, han har fået nogle stabile indgreb, og han har en god balance. Han har lagt på i flere facetter af spillet, og han er blevet stærk en-mod-en. Han kan sagtens fortsætte sin udvikling og blive bedre endnu. Han har altid været ydmyg og arbejdet hårdt, og det skal han blive ved med. Engang sagde man, at der var en grænse for, hvor god man kunne træne sig til at blive. Sådan er det ikke mere, og Kasper kan godt fortsætte sin udvikling.”

Lars Høgh var desuden kollega til – oftest reserve for – Schmeichels far på det danske landshold. Undervejs i sin karriere har Kasper Schmeichels veje ofte krydset Peter Schmeichels gamle kolleger og største konkurrenter fra storhedstiden i Manchester United i 1990’erne. I Notts County var hans reserve også en af faderens gamle reserver fra United, Kevin Pilkington. Han blev senere målmandstræner i Notts County og fortalte i et interview i 2014 om det indtryk, han fik af Kasper Schmeichel i sæsonen 2009-10.

”Kasper er meget målrettet. Han vil spille fodbold og har aldrig været tilfreds med bare at være Peter Schmeichels søn. Han har knoklet sig op til toppen og skabt sin egen karriere. Han er ikke en, der bare har lænet sig tilbage. Han ville lære spillet ved at få erfaring. Ved at få nogle op- og nedture, lave nogle fejl, lære af dem og få vist sig frem. Det er det, han nyder godt af nu. Han arbejdede hårdt, var dedikeret og en rigtig vindertype. Meget lig sin far i den måde, han angreb kampene på. Jeg har været så privilegeret at arbejde med dem begge, og de har begge den samme iver efter at være den bedste.”



I det hele taget har sammenligningen mellem far og søn fyldt godt i interview og reportager om Kasper Schmeichel. Det er mere reglen end undtagelsen, at han skal forholde sig til at være sin fars søn, og referencen er der hele tiden i både engelske og danske medier. I 2015 sagde Peter Schmeichel i et interview:

”Det, der er sket for Kasper i år, er, at folk har fået øjnene op for, at han ikke bare er min søn, men at han er Kasper Schmeichel. Han står nu som en selvstændig person. Folk ser ham som en målmand i hans egen ret og ikke som min søn. Sådan var det ikke før, og det er det allervigtigste, der er sket for Kasper i denne sæson.”

I december 2015 bragte Daily Mail et interview med Kasper Schmeichel, hvor han for første gang tog bladet fra munden og sagde lige ud, at han var dødtræt af sammenligningen. Kasper Schmeichel beskrev, hvordan hans far havde bedt en ”fan” om at skride, da han sagde ”din søn er god, men han bliver aldrig lige så god som dig”. I BT blev Peter Schmeichel spurgt, hvorfor frustrationen over sammenligningen fylder så meget i den Schmeichel’ske far/søn-relation?

”Det er jo fordi, det er et følsomt emne. Kasper arbejder så benhårdt og vil det så meget. Jeg siger endda selv, at han nogle gange må slappe af, så han også kan holde om 10 år. Men han vil det bare så meget. At han så gang på gang skal få at vide, at ’du bliver ikke helt lige så god’,” sagde Peter Schmeichel.

Metroxpress lavede i februar 2016 en direkte sammenligning mellem far og søn. Avisen opstillede, hvor langt de to målmænd var nået i en alder af 29 år og tre måneder. Begge er født i november – med 24 års mellemrum. Det er tydeligt, at Peter Schmeichel var langt foran sønnen i dét regnskab allerede på dette tidspunkt, selv om han endnu ikke havde vundet alle sine engelske mesterskaber og den berømte Champions League-triumf som anfører for Manchester United i 1999. Men målmandsspillet er så meget mere end titler, og på disse andre områder havde en af Danmarks absolut mest indsigtsfulde fodboldeksperter, Niels Christian Frederiksen, en række interessante pointer. Niels Christian Frederiksen har selv været målmand på højeste niveau som ungdomsspiller.



Hans vurdering af Schmeichel vs Schmeichel:

MÅLMANDSSTIL
Peter var autodidakt. Han var gammel håndboldmålmand, så han brugte benene meget og var meget aggressiv. Kasper er mere klassisk i sin stil – en shotstopper. Men han er klog og kender sine begrænsninger. For eksempel sin manglende højde.

MENTALITET
Peter var meget mere aggressiv – en dominerende alfahan. Kasper prøver at ligne en alfahan, men han er det ikke. Fælles for dem begge er, at det altid er de andres skyld, hvis de fejler. Så skælder de ud.

I FELTET
Peter havde en vild tilstedeværelse i feltet. Peter ejede feltet. Kasper kommer ikke til at eje feltet på samme måde. Han står inde på stregen og nyder godt af, at de store forsvarere klarer den for ham.

IGANGSÆTNINGER
Peter havde de fremragende udkast, men når han sparkede røg bolden 40 meter op i luften, hvor angriberen ikke kunne bruge den til noget. Kasper er bedre end Peter til at sparke den ud. Hans flade spark giver assists til Vardy. Der er Kasper i en klasse for sig, for de udspark kan bruges til noget. Peters kunne ikke bruges til noget der oppe under lysmasterne.

FEJLENE
Peter lavede fejl, fordi han lagde sit spil op på så højt et niveau. Han havde vilde redninger, men lavede også fejl. Selv om han ikke vil indrømme det. Kasper laver meget få fejl. Han er pålidelig og kender sine begrænsninger.

KONKLUSION
Peter er en af de fem-syv bedste målmænd i verdenshistorien. Det, han kunne, var så unikt. Han er vel bedre end sin søn på otte ud af 10 parametre.
Kasper har ikke Peters verdensklasseniveau, og han når det aldrig. Han er ikke engang blandt de otte bedste i Premier League lige nu. Han har et fint niveau, men har nogle fysiske begrænsninger. (Fem centimeter lavere end faderen, red.). Kasper Schmeichel har hørt det meste før, og netop den mentale styrke og evnen til at se bort fra sammenligninger og andre forstyrrende elementer, lært gennem et helt liv som Schmeichels søn, er måske hans største præstation. Og som han sagde i Euroman i 2014:

”Min far har aldrig skubbet på for, at jeg skulle blive målmand eller spille fodbold i det hele taget. Han har heller aldrig givet mig gode råd. Men da jeg skrev kontrakt med City, spurgte han mig, hvordan jeg syntes, at hans rolle skulle være. Skulle han være min mentor eller min far? Jeg svarede, at han skulle være min far. Det var han meget lettet over, og vi aftalte, at hvis jeg nogensinde fik brug for hjælp, var det mig, som skulle komme til ham. Alligevel er min far med overalt, hvor jeg bevæger mig. Det er ikke hans skyld, men i en alder af 27 og med to børn bliver jeg stadig kaldt junior. Jeg er ikke Kasper Schmeichel, jeg er Peter Schmeichels søn. Det har altid været sådan. Jeg kan ikke gøre noget ved det, så jeg gider ikke bruge meget energi på det. Men jeg tror, at hvis jeg ikke hed Schmeichel til efternavn, ville jeg blive opfattet som en bedre målmand.”

LÆS OGSÅ: Miljøvenlig belønning: Se Leicester-spillernes præmiebil

LÆS OGSÅ: Yoga-soldater får undervisning i solhilsner