San Marino mål
Norske TV-kommentatorer lukker studiet ned, da San Marino scorer
Det er første gang i mere end 15 år, at San Marino scorer på udebane i en kvalifikationskamp.

Det kan godt være, at det som dansker var hårdt at overvære endnu et nederlag, da landsholdet tirsdag aften tabte på hjemmebane til Montenegro.
Men så skulle du prøve at være nordmand.
Tirsdag aften indkasserede det norske mandskab et mål mod San Marino med kun to fuldtidsprofessionelle i truppen. Det er første gang i mere end 15 år, at San Marino med cirka 33.000 indbyggere scorer på udebane i en kvalifikationskamp.
Det startede ellers planmæssigt, da Norge efter 11 minutter bragte sig i front på et selvmål af Davide Simoncini, der til daglig arbejder som revisor. Men i det 54 minut skete katastrofen, da San Marino udlignede til 1-1.
Og udligningen var for meget af det gode for de norske kommentatorer på avisen VG. I protest over målet slukkede de lyset i studiet og forlod det.
Se det sjove klip her:
Hulsker: - JEG SKAL HJEM!Slik reagerte studio da San Marino utlignet...
Posted by Foppall on Tuesday, October 11, 2016
Kampen endte dog med en sejr til storfavoritterne fra Norge, selv om de først efter 77 fik scoret til 2-1 og siden øget afstanden med yderligere to mål til slutresultatet 4-1.
Trods nederlaget fejrede San Marino-spillerne scoringen fuldstændig ustyrligt undervejs i kampen, som var det en sejr. Det samme kan man vist roligt sige om deres officielle Twitter-profil, hvor der tirsdag absolut intet filter var.
WE FUCKING SCORED AN AWAY GOAL. STEFANELLI YOU FUCKING LEGEND!
— San Marino (@soccersanmarino) October 11, 2016
Even if Norway scores 20 goals, we scored an away goal! #norSMR
— San Marino (@soccersanmarino) October 11, 2016
For the bantz: we scored more goals than England did tonight! #norSMR
— San Marino (@soccersanmarino) October 11, 2016
FT: We probably have to wait for 15 years to see another away goal. Be happy you were alive when this magical moment happened! #norSMR
— San Marino (@soccersanmarino) October 11, 2016
Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold, Landsholdet og Norge