Det ville ikke være forkert at kalde Sir Alex Ferguson for en legende.

I sin lange fodboldtræner-karriere på 27 år for Manchester United, har han revet 49 trofæer hjem til holdet, hvilket gør ham til en af de mest succesfulde trænere nogensinde.

Derfor er han højt elsket af mange fans og var i sin tid frygtet af mange modstandere.

Han er desuden kendt for et hidsigt temperament over for sine spillere både på og uden for banen, og når kameraet under kampene ikke zoomede ind på hans brokkerier på sidelinjen, ville det i stedet hvile på hans faste blik, mens kæberne gumlede det karakteristiske tyggegummi til den helt store guldmedalje.

På trods af temperament og andre kontroverser, var det alligevel sørgmodigt for mange spillere og United-fans, da han i 2013 valgte at trække sig tilbage og sige farvel til sin lange trænerkarriere.

Men nu kan du igen mindes Sir Alex Ferguson, for FIVE har offentliggjort en video af den allersidste pep-talk fra Sir Alex Ferguson til Manchester United i omklædningsrummet.

Og mod forventning viser den ingen verbale tilsvininger, men snarere latter og god kammeratlig hygge. 

Se selv i videoen herunder: