Superligaen er tilbage: 7 ting, du skal holde øje med i foråret

I morgen, når opgøret mellem Esbjerg fB og F.C. København fløjtes i gang på Blue Water Arena klokken 19, er to lange måneders ventetid for danske fodboldfans endelig forbi: Superligaen er tilbage med knoldede vinterbaner, i bedste fald middelmådig fodbold, stadionpølser fra grill, store fadøl og alt det andet, der gør den bedste danske række til noget helt særligt.

Og med en ekstremt tæt top seks, intens tvekamp om guldet, AGF’s genfødsel som tophold og Brøndby, der skal vise, at de kan klare sig uden holdets to absolut største stjerner, er der nok at følge med i fra tribunerne og foran tv-skærmene, når forårssæsonen begynder.

Vi har udpeget syv ting, vi glæder os mest til at følge med i, når Superligaen starter på ny:

1. Guldduellen

Med et kvarter tilbage af efterårets sidste kamp så det nærmest ud til at være afgjort: Godt nok havde FC Midtjylland aftenen forinden lidt et overraskende nederlag til AGF, en sjælden mulighed for F.C. København for at hale ind på topholdet, men den var Ståle Solbakkens og co. godt i gang med at forpasse nede 0-1 mod OB. Altså, lige indtil den norske mestertræner sendte cypriotiske Pieros Sotiriou på banen, og han et par minutter senere for anden gang i efterårssæsonen havde vendt et truende nederlag til sejr i Parken.

De to mål kan blive afgørende for, hvor guldet skal placeres til sommer: Syv point ville blive mere end svært at hente på Superligaens bedste forsvar, fire point ser anderledes overkommeligt ud. Men FC Midtjylland ligner stadig rækkens stærkeste hold og har været bedst i de to holds indbyrdes kampe. I København må man håbe, at midtjyderne igen falder sammen i slutspillet – for FCK har stadig deres egne ting at slås med: Kan Dame N’Doyes knæ stadig holde til topfodbold? Kan man få gang rekordindkøbet Pep Biel? Og bliver Viktor Fischer nogensinde sig selv igen?

2. Topholdet AGF

Det er en gammel og ualmindeligt slidt joke, som vi hermed begraver for good, at man i Aarhus drømmer om Champions League, når AGF vinder tre kampe i træk – blot for igen at se Gymnastikforeningen falde tilbage i den årelange middelmådighed, som klubben efterhånden har befundet sig i. Men denne gang er der faktisk noget at have optimismen i, og vi tør godt sige det: AGF er igen et tophold, og selv om det ikke bliver til guld, skal det blive spændende at se, om David Nielsens mandskab han fortsætte den gode sæson og holde Brøndby bag sig i jagten på bronzemedaljerne og europæisk fodbold.

3. Farvel til profilerne

I Brøndby kan man til gengæld næppe kigge ind i forårssæsonen uden bare en snert af nervøsitet: Væk er topscorer Kamil Wilczek, der med 17 mål var afgørende for, at Brøndby overhovedet befinder sig i top seks, og det samme er Dominik Kaiser, som er returneret til Tyskland efter sin måske stærkeste halvsæson i den gule trøje. Ind er til gengæld kommet … ingen, og det efterlader flere spørgsmål end svar på Vestegnen: Hvem skal score målene, hvem skal lægge op til dem, og giver det overhovedet mening for Brøndby at melde top tre-ambitioner ud med en trup støvsuget for stjerner? Niels Frederiksens trup skal løfte sig, og nye spillere skal tage ansvar, men umiddelbart er det svært at se Brøndby hente AGF. Kan pladsen i slutspillet måske ligefrem komme i fare?

4. Den livsvigtige sjetteplads

Hvis den nye Superliga-struktur har ført én god ting med sig, må det være den nervepirrende kamp om top seks, som er blevet fast inventar i den bedste danske række. De to tophold er selvskrevne, og vi regner AGF for sikre, men det efterlader stadig syv hold (otte hvis man er optimistisk SønderjyskE-tilhænger), som skal kæmpe om tre pladser, der sikrer store kampe i april og maj, men vigtigst af alt: Ingen nedrykning. Lyngby kan gå hen og blive sæsonens helt store overraskelse, hvis det lykkes at overhale AaB og FC Nordsjælland – der lige nu kun holder oprykkerne bag sig takket være en bedre målscore – og spille sig ind i mesterskabsspillet.

5. Silkeborg uden Schwartz

”Vi mangler fodboldspillere, der tør sige noget,” klager danske sportsjournalister altid, og derfor må man antage, at de elsker evigt bramfri Ronnie Schwartz betingelsesløst. Silkeborg IF-topscoreren er rykket til FC Midtjylland, og i den forgangne uge mente han tilsyneladende, at det var en god idé at fortælle TV Midtvest, at han havde fingeret en skade på Silkeborgs træningslejr for at undgå rent faktisk at blive skadet, mens et skifte til Superligaens tophold stod for døren. Det har vakt vrede i Silkeborg, men selv om de måske ikke savner personen Ronnie Schwartz, kan de rødblusede sagtens komme til at mangle ham på banen: FCM har sendt den kronisk ufarlige brasilianer Junior Brumado den anden vej på en lejeaftale, og det er svært at se, hvem der skal lave målene for træner Kent Nielsens mandskab. Har Silkeborg overhovedet en chance for overlevelse uden Schwartz?

6. Superligaens næste guldkalv

Superligaen er det, der på DBU-sprog hedder en udviklingsliga. En liga, hvor unge teenagere har chancen for at blive allemandseje, inden turen går mod det store, løntunge udland. Der går derfor sjældent en halvsæson, uden et hidtil ukendt talent ud af det blå dribler sig ind i danskernes fodboldbevidsthed. Efteråret introducerede os for alvor til Mikkel Kaufmann i AaB og Mikkel Damsgaard i FC Nordsjælland, der i januar begge blev solgt for tocifrede millionbeløb.

I foråret står en perlerække af lovende spillere igen klar til at introducere sig selv til et større publikum. I F.C. København tiltvang Mohamed Daramy (årgang 2002) allerede i efteråret sig en del spilletid, mens Gustav Isaksen (2001) i FC Midtjylland også forventes at stå overfor et endeligt gennembrud. I Brøndby har træningskampene tydet på, at den spraglede midtbanebanemand Anis Ben Slimane (2001) kan se frem til en del spilletid efter Dominik Kaiser-salget.

Vi kan formentlig også se frem til nye bekendtskaber på endnu yngre årgange: I FC Nordsjælland ligner 2003’eren Tochi Chukwuani en kommende midtbanegeneral i Farum, og også i AC Horsens har man en kronjuvel mellem hænderne, hvor Jeppe Kjær (årgang 2004) bliver 16 år, og hermed gammel nok til at få sin debut, til marts. Angriberen har tidligere prøvetrænet i klubber som Juventus og Southampton, men forventes først at skulle løbe om kap med forsvarsspillerne i egen andedam.

7. Kan Wilczek blive topscorer?

Han sidder på bænken i tyrkiske Göztepe, men alligevel kan Kamil Wilczek meget vel ende som Superliga-topscorer med 17 efterårsmål i en sæson, der er ualmindeligt fattig på målmaskiner. Ronnie Schwartz skal (formentlig) friste en tilværelse som supersub på bænken i FC Midtjylland, Bashkim Kadrii er taget til Saudi-Arabien for at tjene penge, og det efterlader Pieros Sotiriou med ni mål som nærmeste udfordrer. Der er seksten kampe for topholdenes angribere til at hente Wilczek, og det kommer til at kræve en solid målstime, hvis ikke vi skal ende med en Superliga, hvor den farligste angriber for første gang siden 2015/2016 ender med at lave under 20 mål.