Way of the Future
Foto: Getty Images

Way of the Future

En tidligere Google-ingeniør opfinder en religion, der tilbeder kunstig intelligens

Den nye religion vil bidrage til et bedre samfund - men andre advarer om risikoen ved udviklingen af kunstig intelligens.

Så længe mennesket har eksisteret, er fortællinger om gamle guder forsvundet, mens nye er opstået. Og eftersom teknologi efterhånden er så sammenflettet med det moderne liv, har det kun været et spørgsmål om tid, før en ny teknologi-gud ville komme på banen.

Det mener i hvert fald den tidligere Google-ansatte ingeniør Anthony Levandowski, som har opfundet en ny Silicon Valley-baseret religiøs bevægelse og har planer om, at religionens gud skal være kunstig intelligens. Religionen, der er non-profit, har fået navnet ‘Way of the Future’ og har en klart defineret mission: At opfinde og promovere en gud, der er baseret på kunstig intelligens, og bidrage til et bedre samfund gennem tilbedelse af denne gud, skriver Wired.

Informationen om den nye religion er fortsat meget begrænset, men selveste teknologi-legenden Elon Musk, der er CEO i SpaceX og Tesla, har allerede reageret på nyheden. Musk har ad flere omgange advaret om risici ved kunstig intelligens, og senest har han i kølvandet på Trumps ordkrig med den nordkoreanske leder Kim Jong Un tweetet om, at kunstig intelligens udgør en betragteligt større risiko end Nordkorea. Musk lader dog til at have et en smule mere humoristisk distance til Way of the Futures kunst intelligens-gud, som han i et tweet reagerede på med ordene “Just another day in the office”.

Musk tager dog normalt truslen fra kunstig intelligens mere end seriøst og endda er medgrundlægger af organisationen OpenAI, som skal sikre regulering med udviklingen - og har tidligere udtalt, at mennesket risikerer at blive den kunstige intelligens ‘huskatte’, hvis vi ikke tager truslen seriøst. Man kan håbe, at hans advarsler blot er varm luft, når vi - måske - snart står over for en altseende teknologi-gud.

LÆS OGSÅ: Så meget ved Tinder: Journalist fik sendt 800 sider om sig selv og sine hemmeligheder

LÆS OGSÅ: 80’er-nostalgi: ’Brødkassen’ – verdens mest populære computer - genopstår

LÆS OGSÅ: Den amerikanske flåde vil udstyre ubåde med Xbox-controllere