Alle kan få brug for en krammer.

Det er den enkle filosofi bag en ny app, kaldet Cuddlr, der følger i kølvandet på især Tinders massive succes. Og fremgangsmåden er lige så simpel og lige til.

Det fungerer på den måde, at Cuddlr viser navne og billeder på brugere, der er inden for gåafstand. Når du ser en, du kan lide, kan du sende en ’cuddle-request’, og vedkommende har så 15 minutter til at acceptere eller afvise. Hvis de accepterer, kan man sende dem en besked, og derefter kan man finde frem til  hinanden via et kort.

Når man har krammet og kælet, giver man hinanden en god eller dårlig karakter.

LÆS OGSÅ: Nu kan Tinder bruges på desktop

Man bestemmer selv kæleriets omfang, men skaberne af app’en opfordrer til, at man holder det platonisk og foreslår selv aktiviteter som at ligge i en park sammen eller vindue-shoppe.

”Keep the cuddle a cuddle,” som der står i app’ens instruktion.

“Jeg tror, vi er klar til at tænke på at kæle og kramme som noget, der har en værdi, og som mere end noget, der sker før og efter sex.”

LÆS OGSÅ: Er Sverige verdens bedste Tinder-land?

Du er nødt til at logge ind via Facebook, men app’en afslører ikke din alder eller køn, så den eneste filtrering sker ved at swipe. 

 

Så giv hinanden en krammer og få god karma. Men ved aldrig, hvad det kan føre med sig.

 

LÆS OGSÅ: 15 apps-anbefalinger