Det har nærmest været indbegrebet af Instagram. At alle brugere, til trods for et rigt og varieret udvalg af filtre og effekter at vælge imellem, var underlagt den samme æstetiske ramme. En kvadratisk ramme.

Men nu har det sociale medie erkendt begrænsningen i sit varemærkeformat og åbnet for muligheden for at poste billeder i høj- og bredformat.

I går annoncerede Instagram de nye muligheder, der gør det muligt for brugerne også at bruge mediet til at dele billeder af storslåede landskaber eller portrætpersoner i fuld figur. Fototjenesten har undersøgt sagerne og fortæller, at et ud af fem fotos tages i et andet format end kvadratisk.

LÆS OGSÅ: 20 kvinder du skal følge på Instagram

De skriver sådan her om det, der har kunnet opfattes som et kreativt benspænd, men som for mange brugere åbenbart mest har været et irritationsmoment:

"Venner bliver beskåret ud af gruppebilleder, hovedpersonen i din video bliver trykket, og du kan ikke få Golden Gate Bridge fra ende til anden til at passe ind i rammen. Fra nu af, kan du, når du vælger et billede eller en video, justere til portræt eller landskab i stedet for kvadrat ved at berøre format-ikonet." 

LÆS OGSÅ: Uranbefalinger på Instagram: ung dansker bag verdens mest populære konto

LÆS OGSÅ: 12 danske fotografer du skal følge på Instagram

LÆS OGSÅ: Kunst-forargelse: Tager 600.000 pr styk for stjålne Instagram-billeder