Hvad skal vi drikke i det danske sommerland? Det ved en englænder. Gromit Eduardsen kommer oprindeligt fra Wolverhampton, men han er i dag en af det danske cocktailmiljøs mest erfarne og respekterede navne. Gennem de seneste 17 år har han blandt andet været med til at åbne det københavnske cocktailmekka 1105.

Da han siden rykkede til Hotel Skt. Petri, tidoblede hans team omsætningen i hotelbaren og gjorde den til et af de hippeste vandhuller i byen. I dag leverer Gromit Eduardsen cocktails på fustager, de såkaldte ’kegtails’, til hele landet gennem sin virksomhed Tapped.