Zididada oplever et stigende momentum: ”Flere unge fortæller, at vores musik har været lydtapetet til deres ungdom. Det er ret rørende”

Vi har snakket med 57-årige Jimmy Bacoll, der er forsanger i Zididada.

Offentliggjort

Dette interview blev oprindeligt bragt under Euromans traditionsrige e-matrix i det fysiske magasin, hvor redaktionen giver deres uforbeholdne, ufuldstændige og uforudsigelige analyse af tidsåndens rastløshed.

Hvordan går det egentlig i Zididada? 

”Vi oplever det, jeg vil kalde et stigende momentum i disse år. Vi har eksisteret i 27 år, og man kunne godt forestille sig, at energien ville være aftaget undervejs. Men der er faktisk sket det modsatte. Vi oplever, at flere og flere – særligt unge, som slet ikke var født, da vi havde vores største hits – kommer hen og fortæller, at vores musik har været lydtapetet til deres ungdom. Det er ret rørende.” 

Noget af det momentum skyldes også jeres Instagram, som skiller sig markant ud. Hvordan startede det?