Bar la Una, der ligger i Oehlenschlægersgade side om side med Bevi Bevi.

Hvordan indretter man egentlig en restaurant, der både føles rigtig og fungerer, når der er fuldt hus?

Philip Skovgaard og Lea Parkins, der står bag italienske institutioner i København som Mangia og Bar Amore, lader rummet og maden bestemme resten – og sørger for, at akustikken ikke er for god.

Offentliggjort

Hvad er det første, I kigger efter, når I træder ind i et rum, der skal være restaurant?

Philip Skovgaard: ”Det er, om rummet føles godt. Det lyder selvfølgelig banalt, men det kan næsten alle have en instinktiv fornemmelse af. Da vi åbnede Bar Amore, sagde folk: ’Det er et godt rum.’ Og så kom der en gammel arkitektven og sagde, at det har noget med proportionerne at gøre. Noget med længden kontra dybden af rummet. Sådan noget aner jeg ikke noget om, men man kan mærke det.”

Lea Parkins: ”Vi har altid lavet restauranter sådan, at det er rummet, der kommer først. Vi laver ikke et koncept og prøver at finde et lokale til det. Vi bliver tilbudt et lokale, og så begynder vi at tænke: ’Hvad kan man proppe ind i det?’”

PS: ”Vi kan godt lide store, kvadratiske rum, hvor man kan se de andre gæster, og hvad der sker i køkkenet. Det er sjovere at gå ind i. Hvis det er små lukkede rum, hvor tjeneren kommer ud gennem en lukket dør med tallerkener, så er det en helt anden type restaurant. Det kan også være fint, men det er ikke det, vi laver.”