”Gin er en gudedrik.”

Påstanden – religiøs, mytologisk eller bare let overdrevet for forståelsens skyld – kommer fra Anders Bilgram. Han er som ejer af Nordisk Brænderi med helt fremme i det, han selv betegner som lidt af en ’gin craze’. Et udtryk med reference til en periode i begyndelsen af 1800-tallet, da gin blev så populært, specielt i London, at man talte om det som en epidemi, og regeringen måtte indføre hårde sanktioner for at bremse indtagelsen af spiritus med enebær.