Star Wars-brusehoveder fra Amazon
Foto: Amazon De nye brusehoveder fra en fjern galakse

Star Wars-brusehoveder fra Amazon

Årets ultimative julegaveønske for alle Star Wars-fans: R2D2 og Darth Vader-brusehovedet er landet

Det bliver aldrig det samme at gå i bad igen.

Ville du elske at gå i bad som ægte stormtrooper-chef? Så er der aldeles gode nyheder.

Vi troede ikke rigtig, det kunne blive bedre efter R2D2-stempelkanden fra ThinkGeek for en måned siden, men så kom Amazon altså ind fra højre med to sæt brusehoveder, der unægtelig gør mandag morgens brusebad lidt mere lækkert.

Amazon har nemlig lanceret både R2D2 og Darth Vader som brusehoved, der kan kaste lidt Star Wars-stemning over dit badeværelse. 

Brusehovederne har tre forskellige indstillinger, og således kan du vælge, om Darth Vader skal bade dig med sin øjne eller sin mund. Eller om R2D2 skal kaste med vand fra hele sin robotkrop eller blot pisse på dig gennem en enkelt stråle.

Og skal man tro Amazon, der står bag de to vidundere, så er det ikke kun ren lir i brusekabinen, som Darth Vader og R2D2 tilfører. De passer også på miljøet med deres vandbesparende funktion.

Du kan købe både Darth Vader og R2D2 på Amazons hjemmeside, men skynd dig, for de er ved at løbe tør på lageret. Til sidst er der vist ikke mere at sige end: May the force be with you. 

LÆS OGSÅ: NY video med Fjeder fra Turbomodul: ”Det er J-dag. Og hvis der er noget, damer kan l’, så er det hvis du kan drikke rigtig mange bajere”

LÆS OGSÅ: Putins nye bedste ven: Steven Seagal får russisk statsborgerskab

LÆS OGSÅ: Får i ulveklæder: Her er underbukserne, der ikke narrer nogen

Se, hvad vi ellers skriver om: Star Wars og Amazon