Praktik hos Jesper Buch
Iværksætteren Jesper Buch

Praktik hos Jesper Buch

Kom i praktik hos en af landets mest succesfulde millionærer

Jesper Buch søger lærlinge.

Jesper Buch er 41 år gammel og mangemillionær. Det er han, fordi han har fået en stribe af ualmindeligt gode idéer, såsom online-takeaway-servicen Just-Eat, online-modeforretningen Miinto og onlineportalen med psykologer, coaches og sexologer GoMentor.

Og nu kan du komme i lære hos mesteren. Han har nemlig for nylig oplistet flere af hans virksomheder, som netop nu søger praktikanter.

På listen er blandt andre REC Watches, der laver luksusure af gamle biler. Drengene bag det spirende urmærke har selv været i lære hos Jesper Buch. De havde idémageren som mentor i DR’s iværksætter program ’Løvens hule’. Han troede på deres idé og bidrog med en behørig kapitalindsprøjtning.

Opslaget er blevet delt, liket og kommenteret flittigt. Mere end 400 gange tilsammen for at være præcis. Så det er nok med at skynde sig.

Hvem ved, måske er du den næste heldige millionær in spe, der kan aflure nogle Buchs skabelon til den eminente idé, der sikrer evig rigdom?

Du kan se hele opslaget her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Jesper Buch og Iværksætter