Fred Neil synger 'A Little Bit of Rain', mens vi genbesøger fastfood-restaurantkæden Los Pollos Hermanos, kontorlokalerne hos Saul Goodman & Associate, retssalen og Crossroads Motel. Alle mindeværdige steder fra 'Better Call Saul', men som nu står tilbage mennesketomme og i sort-hvid. Hvad skal det hele ende med?

“Let justice be done till the heavens fall, ” slutter Saul Goodman af med at sige.

Traileren til finalesæsonen på verdens bedste spinoff-serie er netop udsendt her fire dage før premieren på de sidste seks afsnit. Det er vemodigt, men som folkene bag 'Better Call Saul' skriver i teksten til traileren:

'Try to remember the good times.'

Ifølge plottet til sjette sæson (del 2) får man de sidste brikker for at forstå, hvorfor den mere eller mindre ordentlige James ’Jimmy’ McGill blev til storsvindleren Saul Goodman.

Se traileren herunder: