Hvordan mon det føles at være den kendte og flamboyante electro house-musiker Steve Aoki for en dag? Manden bag pladesleskabet Dim Mak med det lange sorte samurai-hår, der er kendt som garant for et gedigent live-show.
Ved sidste uges Stereosonic-festival i Perth iklædte Jarrad Seng, der i forvejen ligner halvt japanske Steve Aoki ret meget, sig et falskt fipskæg og et par spraglede outfits og gik en tur rundt på pladsen på den australske festival.
”Oh my God, it’s Steve!”, udbryder festivalgængerne til den falske Steve Aoki, hvis tur rundt på festivalen er optaget med skjult kamera.
Se klippet her, hvor vildt entusiastiske mænd og kvinder nærmest overfalder den langhårede superstjerne-lookalike for at få selfies og kram af verdensstjernen.
Jarrad Seng spankulerer smilende rundt i solen, smiler nonchalant til ”sine” fans, soler sig i opmærksomheden og stiller gladelig op til ære for de mange mobiltelefoner.
Forvirringen opstår dog, da den ægte Steve Aoki bliver annonceret som næste levende billede fra scenen, mens hans klon går rundt nede på pladsen.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.