Om få uger får den nye sæson af HBO’s hitserie premiere. Og holder man med Daenerys Targeryen kan man fryde sig over, at dragerne nu er fuldfede og frygtindgydende.

Der røbes ikke meget i den nye og tredje trailer for Game of Thrones. Kun at katapulterne kommer på overarbejde, dragerne er blevet voksne, og møgungen Kong Joffrey er lige så irriterende som altid. Men alligevel kan man tydeligt fornemme, at der er masser at glæde sig til om mindre end en måned, når den nye og fjerde sæson af serien får premiere d. 6. april.

LÆS OGSÅ Se trailer: Ny stjernespækket Sin City-film

Middelalder fantasy-seriens fjerde sæson er længe ventet, efter fans blev efterladt måbende efter det såkaldte ’røde bryllup’ i sæson tre. En scene, som satte spor hos både publikum og skuespillere. I et interview på YouTube fortæller Peter Dinklage, at han anerkender scenens vigtighed for publikum, men: 

”Vi samlerne brikkerne op og topper det. På mange måder.”

 Samtidigt får vi også et nyt ansigt, tilhørende prinsen Oberyn Martell, som synes at blive et plus for dem, der ikke holder med Joffrey og resten af Lannister-familien. Det har dog vist sig farligt at stole på nogen som helst i spillet om tronen.

Dette er den tredje trailer til fjerde sæson af serien, som med sloganet All Men Must Die, ikke virker videre lovende for dem, som holder med menneskeheden. Se med ovenfor.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman