Har eliten det altid sjovere? Sådan vil Roskilde Festival styre festen i Mediebyen

JØSSES, TÆNKTE MAN, når man stod der midt i kaos og en kæmpe lukket fest i det gamle Mediebyen, et stenkast fra Orange Scene. Det var den tid, de år, hvor både medie-, mode- og pladeselskabsbranchen havde sine heydays.

Hver dag og hver aften og nat under Roskilde Festival var der løssluppen fest. Øllet flød i uendelige mængder, drinks blev langet over barerne og shots-rør og andre stærke ting gik på omgang. Onde tunger sagde dengang, at hele Kronprinsensgade var samlet her, og hele indre Vesterbro ligeså. 

Eliten var taget hertil, nogle i specialchartrede private busser, for så at træde ind i Medieby-området, der bredte sig over mange hektarer, men alligevel mindede lidt om at være på en natklub eller en beværtning, hvor man tilfældigt stødte ind i folk, man kendte.

Så gik man lige forbi Nicklas Bendtner. Så stødte man ind i Magnus Millang, Esben Bjerre, Lykke May, Krede, Christian Stadil eller andre. Alle var der.

Rygtet går, at mange dengang, især i slutningen af 90’erne og i årene i midten af 00’erne, tog fra København – og Aarhus – og aldrig så andet end Mediebyen, selvom de var på Roskilde Festival.

Uffe Buchard lod sig engang interviewe under festivalen og satte nærmest en ære i at understrege, at han festede så meget i Mediebyen, at han aldrig havde set Orange Scene fra festivalpladsen.

MEDIEBYEN VAR, KORT sagt, stedet at være. Med masser af drinks, vilde nattetimer og fri bar, hvis man havde det rigtige armbånd og virkelig var ved muffen.

Men siden løb tiden fra konceptet. Den lukkede fest blev for lukket. Og i bund og grund gav det jo heller ikke mening, at en festival som Roskilde, der prædiker åbenhed, inklusion og fællesskab, hvert år i en uge i starten af sommeren lagde plads til en indspist branchefest, som basalt set lige så godt kunne have udspillet sig i det indre København.

Derfor lukkede Roskilde Festival for år tilbage den gamle Medieby, og i de seneste to år har man sat en del kræfter ind på at styrke og genoplive området, som nu går under navnet Backstage Village.

Det er ikke, bliver det igen og igen pointeret, ligesom den oprindelige Medieby, men der er alligevel reminiscenser af den, selvom festen ikke er nær så hedonistisk, som den var engang.

Her er en Vega-bar, her er et lukket område kaldet Backstage Lounge, hvor der er fri bar, og hvor man fortsat kun kan komme ind med et særligt armbånd. 

Her er en caviar og champagne-bar, hvor man kan få små hapsere, friske østers og sashimi fra Babylon. Og her er en overdækket restaurant med navnet Chambre, hvor man kan bestille en menu med røget kuller med spæde ærter og stikkelsbær, øko-gris med miso og danske jordbær med hvid te. Hertil et relativt omfattende vinkort med blandt andet øko-Meursault.

SPØRGER MAN DEN kommercielle direktør i Roskilde Festival, Michael Boie, er der da også en klar vision for gentænkningen af området:

”Vi har i de seneste par år haft lyst til at udvikle Backstage Village. Vi havde en fornemmelse af, at det var et område, hvor der var plads til forbedring. Det var blevet lidt for stort, og det var ikke intimt nok i forhold til det, vi gerne vil have. 

Vi har skruet op for den hyggelige følelse i områdedesignet og komprimeret de forskellige elementer. Både når det gælder Backstage Lounge, restauranter, barer og kaffebarer. Håbet er, at det nu føles mere som en rolig oase på festivalen for de inviterede og dem, der har købt billet til området.”

Hvor meget fylder mad-delen i Backstage Village?

”Det fylder en del. Der er en række foodtrucks, en caviar/champagne-bar, hvor der hver dag kommer forskellige interessante kokke ind og serverer god mad, blandt andet fra Babylon, Bach og Nurup, Treetop og Levi. Vores Backstage Dining er drevet af Restaurant Uformel, hvor man kan sætte sig og bestille et bord. Vi føler os sikre på, at vi har lavet det rigtige miks af gastronomiske tilbud.”

Er idealet at genoplive den gamle Medieby?

”Nej. Jeg er helt med på, at det var en legendarisk fest, som udfoldede sig i Mediebyen, en sjov fest. Men da vi nedlagde den, var det også en erkendelse af, at Mediebyen havde levet et for isoleret liv. 

Det stak lidt for meget af derinde, og det var en lukket kæmpe fest i festivalen, som mange kunne stå og kigge ind på, men ikke være en del af. Også i den gamle Tuborg-bar, som krævede et ekstra armbånd. Det harmonerede ikke supergodt med det værdisæt, Roskilde Festival har. 

Så nu har vi åbnet op og lavet en række initiativer, der understøtter fællesskabet og er mere inkluderende. Vi har også rykket Backstage Village til et nyt område af pladsen, som ligger lidt længere væk fra Orange Scene. Et skyggeområde med en masse træer, hvilket gerne skulle give følelse af at være i en oase – eller i en hyggelig skov.”

KIGGER MAN TILBAGE til den gamle Medieby, blev de inviterede – eller indviede – talt i tusinder, og der, hvor det altid stak mest af, var som nævnt i det ikoniske Tuborg-telt, hvor festen fortsatte til den lyse morgen hver dag under festivalen.

Et tredje rygte går, at en tidligere ’Vild med dans’-vært engang har stået ved indgangen til netop Tuborg-teltet og forsøgt at smide kendis-kortet for at komme ind – hvilket ikke virkede. Og han var, hvis rygtet passer, bestemt ikke den eneste, der blev afvist ved indgangen, hvis armbåndet ikke var der.

Et andet eksempel på den dengang hedonistiske fest var, da Euromans daværende moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, lavede en vidt udbredt artikel i en slags dagbog fra Mediebyen under rubrikken: ’Folk på min vej’.

Her optrådte den ene kendte efter den anden. Rockstjerner, mediepersonligheder, modefolk, skuespillere, tv-værter, kreative og fremtrædende kunstnere, som havde taget turen fra storbyen til festivalen.

Går man i dag, på Roskilde Festival anno 2026, en tur rundt i det, som altså ikke længere hedder Mediebyen, kunne man foranlediges til at tro, at alt var det samme som dengang. 

Foran Backstage Lounge sidder Nikolaj Wammen, der står pengemanden André Rogaczewski, lidt længere væk, ved Vegabaren, står den ene halvdel af Safri Duo.

Men ret skal være ret, området er nu langt mindre løssluppent, end det var i de dage og i de år, hvor Mediebyen så at sige levede sit helt eget liv.

Og det er helt efter planen, siger Michael Boie, kommerciel direktør i Roskilde Festival.

”Folk skal gerne opleve, at der er mere lyst, at der er skruet op for æstetikken, og at hele området generelt er mere attraktivt. Man skal som gæst gerne træde ind og have lyst til at være der. Vi sigter overordnet efter en følelse af ikke en privat fest, men et hyggeligt, intimt område, som kan være et helle på festivalen.”

Hvordan ligger prisniveauet for at komme ind på området?

”Vi har to typer af billetter. Backstage, som koster 3.500 kroner for en dag og en partoutbillet til området, som koster 5.900 kroner. Og så har vi Backstage +, som koster 4.400 kroner for en dag og en partoutbillet, som koster 7.400 kroner. Med det kommer en masse hospitality, adgang til store tipier og gratis drikkevarer og snacks. 

Man kan også få adgang til, at en fra festivalen, enten fra ledelsen eller rundvisere, kommer ud og holder specifikke oplæg. Her er det vigtigt at pointere, at området er målrettet B2B, og at virksomheder på den måde kan kombinere hyggen, festen og musikken med noget faglighed og fx et seminar. Og det oplever vi, at der er stor efterspørgsel på.”