For mindre end et år siden bekymrede nærmest ingen sig om digitale objekter eller NFT’er. Men så begyndte en række kunstnere at sælge deres værker for millioner af kroner i løbet af sidste forår, og nu vil mange kendisser og store brands lege med.

Herhjemme har Kesi fx lanceret sin egen krypto-platform for danske musikere, mens sydkoreanske Samsung senest har meddelt, at deres nye smart-tv'er vil give brugerne mulighed for at købe non-fungible tokens.

Inden vi kaster os ud i, hvordan hele den digitale kryptoverden fungerer, skal vi lige have nogle begreber på plads:

NFT: Non-Fungible Token. Et digitalt objekt med det særkende, at det er unikt, modsat fx en møntfod, hvor den ene Bitcoin altid er det samme værd som en anden Bitcoin. Det kunne fx være digital kunst.

Blockchain: Et digitalt system, der gennem en streng af krypteret information gør det muligt at registrere transaktioner af forskellige typer. Bruges blandt andet til kryptovaluta.

Ether: Den digital møntfod, der bruges på blockchainen Ethereum, hvor de fleste NFT'er bor.

PFP: Profile Picture. Et af privilegierne, der kommer med at købe en NFT, er, at du kan bruge billedet som dit profilbillede på fx Twitter. Kan alle andre ikke også bruge det? Jo, men det ses ned på.

Rug Pull: Når et projekt hiver tæppet væk under køberne, ikke leverer, hvad de har lovet, og stikker af med pengene.

gm: Good Morning. Det er bare det.

Mint: Når en NFT oprettes på blockchain, i mange tilfælde ved det første køb mintes token'en.

Floor price: Den laveste pris, en NFT fra en samling er sat til salg til. Bruges ofte som måler for, hvor meget en NFT fra samme samling er værd.

Så langt så godt. Men hvordan kommer man i gang med at købe NFT’er?

Vi har fået udvikler og internetekspert Mikkel Malmberg til at forklare, hvordan det hele hænger sammen: