En af årets mest sete film over hele kloden er den overraskende vellykkede Lego The Movie. Her kombinerer man et ellers normalt børneunivers med jokes, der rammer børn såvel som voksne. 

Den samme appel har The Simpsons også altid haft, og de har altid har været gode til at ride med på tidens tendenser. Derfor virker det også naturligt, at den animerede serie, der har kørt længst på tv nogensinde, nu vil lave et helt afsnit i Lego. Og herfra har de frigivet en trailer, som bestemt varsler godt.

Her kommer Homer i identitetskrise, da han får gentagende ’hallucinationer’, hvor han forvandler sig fra Legomand til sit rigtige tegnet jeg.

Du kan se traileren her:

Lego-afsnittet får premiere på Fox i USA den 8. juli. Det er uvist, hvornår den kommer til Danmark.