Velkommen til København, hvordan føles det at være tilbage?

Will Poulter (W): ”Jeg er så glad for at være tilbage. Vi elsker begge at være her. Jeg har et lidt anderledes forhold til byen, end Lionel har, fordi jeg faktisk først besøgte København, efter vi var færdige med at optage serien. Alle de scener, jeg medvirker i, er nemlig optaget i Chicago. Men København er en destination, der længe har været på min bucket list, så det var virkelig fedt at komme hertil og besøge de steder, som Lionel og resten af teamet har snakket godt om.”

Er restaurantscenerne ikke filmet i Danmark?

Lionel Boyce (L): ”De indendørs restaurantscener, hvor både Will og jeg medvirker, er filmet på en restaurant i Chicago, der hedder 'Ever'. Men alt andet er selvfølgelig filmet i København.”

W: ”Lige inden vi kom her, kørte vi jo faktisk forbi det sted, hvor den berygtede cykelscene er filmet.”

Hvis vi lige skal tage fat i den scene, ved I så egentligt, hvem Martin Kongstad er?

L: ”Ja, jeg ved, hvem han er, fordi jeg snakkede med ham, da vi filmede, og fandt ligesom ud af, at han er rimelig cool her i Danmark.”

Jeg tror, at der er mange danskere, der så den scene og tænkte ”hvad fanden laver Martin Kongstad dér?” i stedet for rent faktisk at se, hvad det er, der foregår i scenen. Hvad betød scenen for jer?

L: ”Hele den episode handler om at vente på noget ubehageligt, men uundgåeligt, der skal til at ske. I episoden går min karakter Marcus og frygter det værste, men indser, at man nogle gange bare skal tage tingene, som de kommer.

Midtvejs i episoden accepterer han, at der kan ske gode ting, uden at der nødvendigvis kommer negative konsekvenser. I starten af Marcus’ møde med Wills karakter Luca er Marcus bange for, om han kommer til at lave en fejl, og hvilke negative konsekvenser det i så fald vil have. Hen ad vejen ser Marcus så, at man godt kan lave fejl, uden det bliver altødelæggende, så han ender med at forlade restauranten on a high.

Parallelt med alt dette har Marcus en syg mor derhjemme, som han ikke længere kan kommunikere verbalt med, og derfor bliver spørgsmålet, hvordan man hjælper nogen, der ikke snakker det samme sprog? Hvordan kan man connecte med nogen, man ikke kan forstå verbalt?

Kulminationen af alt det, synes jeg, at den scene bliver symbolet på.”

Hvor lang tid var du i København, da I filmede?

L: ”Jeg var her i en uge, hvor vi primært filmede om aftenen eller om eftermiddagen, når det var blevet mørkt. Så jeg havde som regel morgenerne til at gøre, hvad jeg ville.”

Hvad brugte du så dine morgener på?

L: ”Jeg gik i Tivoli og prøvede nogle forlystelser. Jeg besøgte Villa Vendetta, der er sindssygt uhyggeligt. Det er helt skørt, fordi i USA må skuespillerne ikke røre ved en, men her tog skuespillerne bare en i armen. Det var frygteligt. Jeg prøvede også den gamle rutsjebane flere af de dage, jeg var her. Den er virkelig fed. ”

Var du i Tivoli flere af dagene?
L: ”Ja.”

For at prøve forlystelser?
L: ”Ja. Der var en dag, hvor jeg kun prøvede to, fordi jeg var kommet lidt sent afsted.”

Det er mange penge at bruge på forlystelser?

L: ”Det kan jeg ikke putte en pris på.”

Det kan jeg, det koster en del. Var der nogen, der anbefalede dig at tage i Tivoli?

L: ”Før vi skød den første sæson, tilbragte jeg en del tid i København for at forberede mig til rollen, hvor jeg var i lære hos Hart. Jeg spurgte dem, hvad det der ’Tivoli’ i midten af byen var, og så fortalte de mig, at det er en gammel forlystelsespark. Og jeg elsker forlystelsesparker, så jeg tog afsted.”

Hvad gjorde I for at forberede jer til at spille kokke?

L: ”Jeg var på Hart i to uger, hvor jeg lærte de basale færdigheder, man skal have for at arbejde i et køkken. Jeg fik lov til at snakke med en masse kokke og bagere, og Richard (Harts stifter, red.) lærte mig alt det, jeg havde brug for at vide. Jeg lærte, hvordan man laver forskellige slags brød, og fik både lov til at observere og selv prøve kræfter med det. Derudover arbejde jeg en del med seriens kulinariske producer, Courtney Storer, der fx lærte mig at lave hjemmelavet is og de andre desserter, jeg skulle lave i serien.”

W: ”Jeg arbejdede også en del med Courtney Storer. I starten var vi bare i hendes køkken, men senere kom jeg hen på tre forskellige restauranter i London, hvor jeg fik lov til at prøve, hvordan det er at arbejde i et rigtigt køkken.”

Hvad er det bedste ved at være en del af serien?

W: ”Det er at høre, hvilken indflydelse serien har på de mennesker, der arbejder i industrien, og hvor meget det betyder for dem, at de føler, at de bliver repræsenteret ordentligt.”

Jeg læste i et interview, at du, Will, ringede og bad om at få en rolle i serien?

W: ”Det er rigtigt. Jeg var stor fan af første sæson, så jeg ringede og sagde, at hvis de manglede en til at stå i baggrunden og skrælle gulerødder, ville jeg gerne det. Men det sjove er også, at jeg generelt er meget interesseret i gastronomi og er fuld af beundring for faget. Det er jeg i en sådan grad, at jeg faktisk skrev en hel fiktionsserie, der handlede om en flok unge kokke, der skulle prøve at slå igennem i branchen. Jeg pitchede serien til Hulu, som jeg så aldrig hørte noget tilbage fra, hvilket undrede mig lidt. To uger senere kører jeg rundt i LA, hvor jeg så ser et kæmpe billboard for et show, der hedder ’The Bear’. Det føltes så flovt, og det var en anelse hjerteknusende, at et show, jeg havde skrevet, var blevet overhalet indenom af et show, der var meget bedre end noget, jeg overhoveder kunne forestille mig at lave. Jeg fortalte faktisk den historie til seriens skaber Christopher Storer, der så var så sød at skrive en rolle til mig.”