Der er mange meninger om den perfekte diæt: Skal du spise tre store måltider om dagen, eller fem-seks mindre, så du holder forbrændingen i gang?

Men måske er hemmeligheden i virkeligheden at nøjes med ét. Det er i hvert fald opskriften for den 25-årige amerikanske model Conrad Bromfield, der bl.a. har lavet kampagner for designeren Tom Ford.

”Min ting er, at jeg kun spiser én gang om dagen. Jeg spiser noget småt om morgenen som et æble eller en banan bare for at få energi til at løbe rundt til castinger og gøre forskellige ting. Når jeg er færdig om aftenen, spiser jeg ét stort måltid. Derefter spiser jeg ikke noget,” siger han til GQ, der har interviewet ham til deres serie om stjerner og atleters diæt, hvor bl.a. fodboldspilleren Andrea Pirlo også har fortalt om sine madvaner. 

They keep telling me do what I want... Mm 😈 #cliffwatts @cliffwatts #conradbromfield #brilliant

Et opslag delt af ҜĭɲɢCօn 킹콘 (@conradbb) den

Conrad Bromfield fortæller også, at han holder sig fra svinekød og rødt kød, da begge dele får ham til at tage på. Men derudover spiser han mere eller mindre, hvad han har lyst til, siger han.

Mange af hans venner spørger ham om tips til, hvordan han holder sig fit, og også her er Conrad Bromfields løsning anderledes end de flestes: 

”Jeg siger til dem, at de skal drikke lidt eddike. Det er eliksiren. Det renser dig, og det dræber bakterier,” siger han og fortsætter:

”Eddike med grapefrugt er det perfekte om morgenmåltid, hvis du gerne vil tabe dig.”

LÆS OGSÅ: Opskriften på succes: Det spiser FCK-spillerne for at komme til tops

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du nemt hvidløgsånde med disse 6 fødevarer

LÆS OGSÅ: Sådan laver du den perfekte kartoffel-pizza