Hvis du ikke er bleg for at skille dig ud denne sommer, og har en tilpas velpolstret bankkonto, er det franske luksusmodehus Balenciaga klar med en ny sneaker, der med sikkerhed vil give dig den opmærksomhed, du fortjener.

Sneakers formet som en sok er i sig selv ikke noget nyt, men Balenciaga tager alligevel konceptet til næste niveau med deres ’Speed Trainer’, der bedst kan beskrives som en høj tennissok med en futuristisk gummisål.

Den specielle sneaker udkom første gang sidste år i en helt sort version, men har tilsyneladende været populær nok til, at Balenciaga har valgt at udgive en ny version i mørkeblå.

Overdelen er lavet i nylon og spandex, og sålen har såkaldt ’Memory-tekonologi’, så den former sig efter brugerens fod. Prisskiltet på Balenciagas ’Speed Trainer’, der er produceret i Spanien, ligger på ca. 4.000 kr., hvilket må siges at være i den højere ende for et par sneakers. Lad opsparingen begynde.

LÆS OGSÅ: Balenciaga lavede 12.000 kr. dyr Ikea-pose – nu svarer Ikea igen

LÆS OGSÅ: 32 stærke køb til din sommergarderobe

LÆS OGSÅ: Her er Silicon Valley-topchefernes sjældne, dyre og skøre sneakers