Chelsea-boots er tilbage
Foto: Kanye West i et par Bottega Veneta chelsea-boots

Chelsea-boots er tilbage

Efteråret kalder på en gammel ven: Chelsea-boot'en

De blev populære i 1960’ernes britiske mod-miljø og har siden tilhørt den gruppe af beklædningsgenstande, der danner den klassiske herregarderobe. Gennem årene har de været inde og ude af modebilledet, og efter en årrække, hvor behagelige gummisko er blevet foretrukket, er lysten til at trække i et par pæne klassiske støvler ved være tilbage. Det samme er Chelsea-boots. 

”Vi kunne mærke en øget efterspørgsel efter Chelsea-boots allerede sidste år, og det, vi havde købt ind, blev hurtigt udsolgt. Vi havde desværre ikke været på forkant med tendensen og havde intet lager at tage af. Det har vi reageret på i år og købt stort og bredt ind,” siger Mike Mortensen, der er international-indkøber hos den århusianske herretøjsbutik Støy. 

Udover en øget interesse fra kunderne, byggede Mike Mortensen og ejeren af Støy, Jakob Støy, efterårets skoindkøb på, hvad der viste sig på de internationale modeuger og messer i fx Paris og Firenze. De kunne se, at mange af mærkerne satsede stort på den klassiske engelske herrestøvle. 

LÆS OGSÅ: Se 3 af Danmarks vildeste sneaker-samlinger 

Chelsea-bootens øgede popularitet hænger i høj grad sammen med den retning herremode generelt går i for tiden. Den mere pæne og klassiske støvle passer godt sammen med tidens lyst til at tage os velklædte ud med jakkesætsbukser i uld og hvide skjorter. 

Samtidig er meget af herrebeklædningen for tiden en kombination af det sporty og velklædte, hvilket også skinner igennem på de Chelsea-boots, der er lanceret til dette efterår. 

”Vi har solgt rigtig mange Chelsea-boots fra Common Projects i år. Vores kunder kender dem fra deres helt hvide sneaker, der har været utrolig populær de seneste år. De ved, at Common Projects er lig med høj kvalitet, og så har deres støvler næsten den samme komfort som et par sneakers. Støvlerne er et godt eksempel på noget klassisk, der har fået et sporty løft,” siger Mike Mortensen. 

Common Projects er blot et af rigtig mange modemærker, der til dette efterår har kastet sig over støvlen, der oprindeligt blev designet af den engelske Dronning Victorias skomager J. Sparkes-Hall i 1851. Men de klassiske producenter som Red Wings og Grenson har selvfølgelig også holdt fast i støvlerne, der tilbage i 1900-tallet blev populære som ridestøvler. 

Netop Grenson har Støy lavet et nyt samarbejde med. Det er parternes andet samarbejde. Det første i 2011 resulterede i et par pæne derby-sko, og blev en stor succes. Derfor var holdet bag Støy meget opsatte på at få endnu et i støbeskeen. 



Støy x Grenson G:LAB x STØY boot til 3.800 kr.

”Vi besluttede, at vi ville lave endnu en pæn dresssko, og da Chelsea-boots er meget oppe i tiden, var det et oplagt valg. Vi tog med til Grensons fabrikker i Nordengland og havde helt frie tøjler til at desgine vores sko. Men selvfølgelig er vi inspireret af, hvad Grenson ellers laver,” fortæller Mike Mortensen. 

LÆS OGSÅ: Seks tendenser i efteråret du bør kende til

På trods af at Chelsea-bootsne bliver meget udbredt dette efterår, så skal vi nok ikke regne med, at støvlerne kan overtage sneakerens position som danskernes mest foretrukne fodtøj. Sneakers rammer alle segmenter, børn som ældre, mænd som kvinder. Men moden gør i hvert fald sit for at skubbe de populære gummisko lidt i baggrunden. 

Euroman.dk har udvalgt 12 gode bud på en Chelsea-boot. Fra budgetvenlig og high-end til brun ruskind og klar sort læder. 



Red Wings Chelsea Rancher til 2.400 kr.



Zara Chelsea Støvle i Skind til 699 kr. 



A.P.C. Suede Chelsea Boots til ca. 3.60 kr.



Dr Martens 2976 Boot til 1.100 kr. 



Balenciaga Sude Chelsea Boots til ca. 6.500 kr. 



Common Projects Chelsea Leather Boot til 3.100 kr.



COS Leather Chelsea Boots til 1.200 kr. 



Saint Laurent Classic ankle boot til 5.180 kr. 



Wood Wood Hank shoe til 2.000 kr. 



ASOS Chelsea Boots in Suede til 469 kr. 



Grenson Jacob Broque Chelsea Boot til 2.130 kr. 

LÆS OGSÅ: De danske modechefer: Sådan bliver moden til næste sommer

LÆS OGSÅ: Er sweatpants virkelig de nye jeans?

LÆS OGSÅ: Modeposten: ”Uret skal være småt og elegant – bling-bling-tiden er slut”