Ryan Gosling har den.

Justin Theroux har den.

Kanye West har den.

Den slanke guldkæde. 

 

Hvis du også overvejer, om du skal have den – om du er bling nok til at bære den – er svaret ja.

I modsætning til den tunge 2 Chainz-agtige guldkæde er dens statussymbolik nemlig diskret. Og så er den let at gemme væk under skjorten, når du er på kontoret, hvis du kun er fritids-latin lover.    

Når du først har taget dén beslutning, kan du så overveje, om du skal have den med eller uden vedhæng. Der kan man sige, at vedhænget kan være en måde at give din kæde ekstra personlighed og historiefortælling, flere mærker tilbyder forskellige muligheder i forhold til stjernetegn og betydningsfulde steder i din verden.

Men hvis du ikke er typen, der går med t-shirt og heller ikke bryder dig om at knappe skjorten ned, så er der omvendt ikke megen spas i det.

LÆS OGSÅ: Nick Cave, 60 år, mestrer kunsten at knappe ned

Her er tre bud på, hvor du kan finde din guldkæde. Det skal bemærkes, at ingen af dem er af rent guld, men derimod lavet i forgyldt sølv – for din bankrådgivers skyld.

unspoiled-jewels-mens-gold-south-america-close

Unspoiled Jewels: Verdensdelshalskæder med mulighed for at indsætte diamanter på verdenskortet og få indgraveret koordinater på bagsiden. Nettopris 1.900 dkk (ægte guld 21.000).

Trine Tuxen: stjernetegnskæde til 1.400 dkk.

Jane Kønig: ankerkæde til 300 dkk.

 

LÆS OGSÅ: Brun er en af efterårets vigtigste farver