Den helt tætklippede frisure har eksisteret lige så længe, som vi har haft skære- eller klipperedskaber. Og lus.

Ud over i militæret og blandt straffefanger har den desuden været en konstant mulighed for folk, der følte trang til at gøre noget radikalt ved deres udseende – tænk Woody Harrelsons figur i Natural Born Killers – eller som var ved at blive tyndhårede og forsøgte at vende looket til noget råt og maskulint – tænk Andre Agassi, da han smed parykken.

Den har selvfølgelig også i årtier været fast del af hiphop- og skatermiljøer. Og så sker det jo indimellem, at den bliver decideret fashionabel.

Det skete for eksempel med Ewan McGregors Renton-karakter i den første Trainspotting-film (1996), det skete, da David Beckham i år 2000 lod alle lokker barbere af, og det skete, da Justin Bieber sidste år fik sig en helt kort plyshårsfrisure. 

I år virker tendensen imidlertid stærkere.

Robert Pattinson fik sig en tidligere på året. Brooklyn Beckham har været der. Manchester Citys David Silva har barberet det hele af – måske for at sympatisere med Premier Leaugus mest velklædte træner, Pep Guardiola, der får det bedste ud af tyndt hår. Også den danske model og skuespiller Jonathan Harboe (herunder) har lagt håret under kniven.

Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

LÆS OGSÅ: Sådan finder du det skæg der passer til din ansigtsform

Skulle du have lyst til at prøve den hårdkogte frisure af på eget fjæs, så er det jo bare at gribe den nærmeste hårtrimmer. Men husk: Har du høje tindinger, kan resultatet godt blive mere markant end egentlig maskulint. Bare tænk på Jude Law:

LÆS OGSÅ: Baretten vender tilbage: Er du klar til den?