Met Gala er oprindeligt en fundraiser for Metropolitan Museum of Art, men med årene har det udviklet sig til et liveshow på den røde løber, hvor alskens triple A-kendisser i samarbejde med verdens største designere forsøger at overgå hinanden i deres ”fejring af mode”.

Temaet skifter hvert år, sidste gang var der fx ’camp’-tema, hvor vi så Frank Ocean i en Prada-anorak bære rundt på et kamera (denne gang var han trukket i et veloursæt fra Prada og bar rundt på en grøn dukke), ligesom Jared Leto brugte temaet til at slæbe rundt på en tro kopi af sit eget hoved.

Ja, Met Gala er en scene for skøre påfund og mærkelige outfits, og anderledes var det ikke i år, da det mandag aften løb af stablen for at samle ind til museets ’In America: A Lexicon of Fashion’-udstilling.

Ind i mellem det helt gakkede og outrerede så vi dog også nogle stilfulde herrer, der havde brugt temaet ’American Indpendence’ til at skabe nogle mindeværdige outfits, hvor især det amerikanske kultbrand Bode og dets bud på en loafer blev vist flot frem.

Herunder kan du se de bedste og værste looks fra aftenen:

De bedste:

image37u2a.pngDen amerikanske soul-sanger Leon Bridges i Bode. 

 

GettyImages-1340127916.jpg

Den amerikanske skuespiller Adrien Body gik den klassiske vej i en velsiddende smoking. 

 

GettyImages-1340173553.jpg

Will Welch, chefredaktør for det amerikanske GQ, var trukket i et ternet, dobbeltradet jakkesæt fra Bode.

 

GettyImages-1340138056.jpg

Rapperen Lil Baby kombinerede på fineste vis tailoring med streetwear. 

 

GettyImages-1340178494.jpg

Bode var den helt store vinder på den røde løber. Her er det den amerikanske fotograf Tyler Mitchell, der er blevet iklædt et rødt jakkesæt fra kultbrandet. 

 

GettyImages-1340129111.jpg

Channing Tatum bærer en smoking flot. 

 

GettyImages-1340138717.jpg

Skuespillere Dominic Cooper var gået den gule vej, og det fungerede. 

 

De værste: 

GettyImages-1340129872.jpg

Lil Nas X er ikke som de fleste. Han troppede op i en stor kappe med langt slæb, men da han smed den, kom en guldrustning til syne. Der gik dog ikke lang tid, før musikeren også smed den og kun var iført et skinsuit. Sjovt, men langt fra kønt.

 

GettyImages-1340138579.jpg

Virgil Abloh er en af tidens mest hypede designere, hvilket ikke er til at forstå, hvis man kigger på Louis Vuittons chefdesigners outfit fra dette års Met Gala.

 

GettyImages-1340127621.jpg

Kim Kardashian var ikke den eneste, der mødte op med sit ansigt dækket af en maske. Skuespiller og model Evan Mock havde desværre også valgt at gå den vej. Thom Browne-sættet fungerede ellers så fint uden.