Søren Frank er et omvandrende vin- og madleksikon, som i årevis blandt andet har skrevet restaurantanmeldelser, bøger, lavet podcast, og så har han faktisk også været chefredaktør for Euroman i 90’erne.

Han er med som gæst i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’, hvor han sammen med værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné blandt andet taler om, hvilke tricks han bruger til at holde sin identitet hemmelig, når han skal besøge en restaurant for at anmelde den, hvordan han memorerer alle de retter, han spiser, og så fortæller Søren om den bedste bid mad, han har spist i år.

Og intet afsnit af ’Arbejdstitel’ uden det berømte segment Overvurderet/Undervurderet, hvor Apples høretelefoner med ledning, Peter Shire-kopper og at tage sit overtøj af i S-toget bliver sat til diskussion.

Lyt til den nye episode af ’Arbejdstitel’ helt gratis øverst i artiklen her eller der, hvor du ellers finder dine podcasts.