Henover foråret 2020 skal de demokratiske vælgere i USA til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der i november samme år skal udgøre partiets præsidentkandidat mod den siddende præsident Donald Trump.

Længe har Joe Biden, der sad som vicepræsident under Barack Obama indtil 2017, lignet det bedste bud på en førsteudfordrer til Trump, men ifølge meningsmålingsinstituttet RealClearPolitics har Massachusetts' senator Elizabeth Warren nu overhalet ham.

Warren__1_.jpg

70-årige Elizabeth Warren har især udmærket sig ved sine stærke holdninger til sundhedsforsikringer, klimakrisen og våbenlovgivnginger, hvor hun på flere områder læner sig op ad partifællen Bernie Sanders. Hos Donald Trump er hun imidlertid primært kendt som "Pocahontas", efter hun har fremvist sine indianske rødder. 

Med en statistisk usikkerhed på 4,7 procent ligner det nærmest dødt løb mellem Biden og Warren, mens den hidtil mest profilerede kandidat, Bernie Sanders, har svært ved at vinde yderligere terræn i den demokratiske vælgerskare.

De glædelige nyheder kommer ikke alene for Warren-lejren, der de seneste måneder også har overhalet Joe Biden på fundraising-fronten. I det tredje kvartal af 2019 samlede hun små 25 millioner dollars ind i støtte, mens Joe Biden, der for tiden er i centrum for en påstået afpresning af en ukrainsk chefanklager i 2014, måtte nøjes med 15,2 millioner dollars i samme periode.