Foto: Kenneth Nguyen og Morten Vammen

En bluffers guide til sommerens events og festivaler

Sommeren er her.  Vi render manisk rundt i det offentlige rum med gåsehud i shorts helt maniske af D-vitamin-stråler efter endnu en sort tunnel af Kierkegaardsk mørke.

I følge DMI er der hele 9-12 dage med over 25 grader gennemsnitligt årligt, og København er jo i en sand guldalder. Lad mig derfor trutte i det rustne festivals-overflødighedshorn, her er min sommer-event-kalender:

Jeg snakker ikke at stå på en eller anden logo-røvballe-festival med sine forældres kiksede venner og høre lighter sponsor rock med en varm fadøl ned af benet. Eller kneppe klamydiabørn i beskidte svedtelte, netværke med de samme lamme mennesker, der står i Vegas foyer, eller noget eventværk med chillout og mad i naturen.

Passé, over and out. Drop vanerne, og gem de varme lande til efteråret, find en krydret nichéfestival, mød nye anderledes venner, der ikke kommer på din fredagsbar eller lokale klub.

Click festivalen den 14-17 maj er pt. min yndlingsfestival. Nap kystbanen til Hamlets Helsingskør, og få opdateret din virkelighedsopfattelse med et unikt mix af musik, performance, seminarer og udstilling, som smelter sammen i et helt unikt, scenisk univers i de gamle værftshaller i 24 timer for 250 kr.

Click er benhårdt kurateret og jeg glæder mig meget til fx Detroit-technoens absolutte godfather Underground Resistance, der mestrer den mest elegante future jazz acid electro hybrid på kloden.

Et tour de force gennem det afronautiske musikkontinuum fra Sun Ra over Miles, Sly, Brown, Prince, Electro, House, Minimal - helt ud i rummet og pappet med masser af mavebas. Selv den mest erfaringsramte vinyljunkie garanteres gåsehud, hvis de rammer bare kanten af deres legendariske skatkammer af en magnum-discografi.

LÆS OGSÅ: Morten Vammens guide til nattelivet lige nu

Læsere af musik-connoisseur-magasinet The Wire, og alle andre med åbne sanser vil frydes over excentrikere som noisekongen Keiji Haino (JP), art-acid pioneeren Mono Junk (FI) og ikke mindst Lee Scratch Perry & Mad Professor (JM) -  dubkonger, der udover at have produceret Bob Marley & the Wailers, Junior Byles, Junior Murvin, the Heptones, the Congos and Max Romeo og en palle dubs - er en omvandrende installation,

 Jeg har set ham grave “hellige brosten” op fra Pusherstreet, male oliemalerier i stedet for at synge på scenen i Roskilde. Og da han besøgte en ven i London, vrøvlede han om “the evil eye of Babylon is watching you” på vej i lufthavnen.

Min ven fandt senere ud af, at Scratch havde begravet hans enorme fladskærm i baghaven rettet mod hans seng…Scratch er en joker et sted mellem geni og galehus. Han spiser Old Dirty og George Clinton og Flavor til morgenmad. Sådan har det været siden, dengang han gravede og ledede en flod igennem sit dub-laboratiorie på Jamaica i 1970’erne.

Prøv Click. Der er lækkert i Helsingør, der er billige alkosikre toge hele natten, og ellers er der et ok strandhotel med casino - og det mest ambitiøse legendariske lineup. Sidste år mødte jeg f.eks Dj Producer - afsted!

Næste ting i min festivalkalender er 3-7 juni, hvor Distortion forvandler byen til en slags industrialiseret Sunny beach for hipsterbørn og forældre i det samme tøj, der tror ibyen er hipt.



Dog er der sneget nogle fine bookings ind, fx Actress (UK), den superseje ørken-don Omar Soulayman fra Syrien, og den unge norske producer Cashmere Cat, der laver guddommelig trap-pop som en lykkelig Aphex twin.



Jeg spiller selv på stofdebat-magasinet Illegals scene foran Børsen til Distortion den 5 juni. Kom og trip og sved, måske starter revolutionen i år på Slotspladen?

“De voksne” har så Folkemødet - Djøfstortion 11-14. juni. Nogen må tage derover og kalde politikerne, lobbyisterne og medieboblernes bluff, så hvis du som mig er en diskussionslysten menneskeæder med magt-fobi, så kig forbi.

Prøv det nye hotel Nordlandet, Kadeau laver mad i restauranten, der er ild i de fem pejse, når den uundgåelige politikerlede indfinder sig. Måske når du hjem og chille til Søndagsvenner 14. juni på Refshaleøen uden PET-eskorte?

Døm ikke en satan-bibel på coveret: 18-20 juni skal jeg til Copenhell, selvom jeg hader Metal og ikke kan læse bandnavne skrevet med norsk dødsmetal-font. Copenhell er en fest for øjet, og alle Fraglerne er kravlet ud af deres hemmelige hule for helt uironisk at dangdere den i et parallelt univers komplet med vikinge-lejr, mjød, svedhytter, mosh-pit og satanister.



Sjældent har så mange stilistisk udfordrede dyrkere af aggressiv musik været så søde. Klicheen om bongrygning og rollespil er nærliggende, men jeg gætter på, de er vegetarer og plejer moderløse sorte egern-unger i deres fritid, mens de opfinder kuren mod kræft.
130 kg mænd med hjemmesyede Maiden-patch-veste, der siger undskyld, når jeg skubber og er uterlig.

 Jeg håber ikke, det er ved at blive endnu en ironisk Københavnerbegivenhed. Midt i alt den anakronistiske plastik-nitte-attitude er der noget meget fint og ægte menneskeligt på spil på Copenhell.

Som kontrast napper jeg polerede Bostad festival 13-19 juni og det nye shit, Marstrand island 21- 23 juni. Tænk pink kabelsweater i knude over skuldrene, yachts så store som færger, bling bling golddiggere, indavlede svensk adel og våbenproducenter i noget der får uge 29 i Skagen til at ligne en tur på Crazy Daisy: champange-vaskningen blev opfundet her.

Alle kan leje en båd og lege rige, men de ægte rige foretrækker billedstormen på Art Basel.

18–21Juni, da god smag ikke bare kan købes. Et bunkepul af kuratorer, art advisors, kritikere, fans, investors, wannabes og kunsthistorikere holder kunstnerne gidsler i et af verdens måske mest uregulerede markeder, hvor alle drømmer om udødelighed, jackpot og fame.

3-12 juli er der jazzfestival. Jeg kender mange, der griber deres pistol ved lyden af jazz -
Mareridtet om bands af kogevaskede gymnasielærerer med rosinfjæs, der spiller ’alle mod alle-jazz’ med/mod veldresserede Kartoffelrække-børn fra rytmekons, der spytter i omvendte messing-fadøls hane-horn og simulerer sorte junkier i 1950’erne i blå røgtåger kan være ganske afskyeligt. Men “god smag” er selvcensur, så giv dem en chance.

Jeg håber på supercheckede Herbie Hancock og Chick Corea forlader den næsten sterile akustiske klassiske direktør-jazz til fordel for deres mere funky fortids-eskapader, de er mestre i. Jazzfestivalen inkluderer også Lady Gaga & Tony Bennett i Tivoli, der får mig til at tænke på Claus Pagh og en stripper på norgesbåden, men måske er summen større end delene og danner et herligt bizart blend?

Bas under buen 11. juli på Frederiksberg er mere nutidigt. OHOI, baskollektivet, der har holdt UK-delen af det funky kontinuum i live i Danmark, brager op ganske gratis for deres meget fysiske post-dubstep magi med deres syge lydsystem.

15. juli starter den ikke helt økologiske eller dopingfri Tour de Tisvilde skabt af Sunday-bagmændene Casper Christensen og Simon x 2, der har suget Uge 29 i Skagen for arvinger. Samtidigt har de skræmt de aldrende ironiske reklamekrigere fra Generation Jazzhouse, der er fanget i et vakuum mellem hasbeens og wannabes i deres Politiken plus-tvangs-hygge-togvogn. Sammen med Musik i Lejet danner et Kinderæg af en sommerfest-weekend. Min fulde rapport fra sidste år kan læses her:

Sejerø Festival fra den 30 juli er så den perfekte antidote for de stille indiebørn i de kreative specialklasser, der skal finde en Silas med speltskæg fra arkitektskolen til at køre Nihola-æggebæger-cyklen.

Antidoten er herlige Vanguard den 31 juli i den smukke Søndermark på Frederiksberg, hvor pot-stinkende wiggers dyrker sten og guldalder-rap med 90’er kompetente konger som Mobb Deep, Madvillan, DJ Premierog bindegale Kool Keith.


Wu Tang og Morten Vammen

Copenhagen Fashion Week den 5-7 august er måske forhadt og forvrøvlet i en tid hvor instagram er mere effektivt til tøjpromotion end et rum fyldt af bloggerbørn, d-liste celebs, tv-værter, butikspiger, coketosser med vigtige sko og jyske kræmmere, der slås og seating-positioner før et show med række magre øgler stavrer lidende frem og tilbage i 8 min. til noget tam sikker muzak eller noget helt helt vildt ethno-chill-trip-hop-avantgarde-PIS, før alle så slås om nogle goodiebags med shampooprøver, de tager selfies med.

Mode er måske det nye skyldbetonede porno, men modeugen er stadig en god fest hvis man ikke lader sig smitte af alt mode-gøglets emanete usikkerhed og ikke lever i beskuerens øje. Hvis medierne skriver om tynde modeller igen vinder jeg en palle riskiks. Fester med 80% kvinder og 15% bøsser og en masse frie drinks, Whats not to like?

8-15. august: Den voksne udgave af Distortion hedder Strøm. Mere musikkvalitet, mindre dåseøl og hype. Pålidelige krystalkugle-kilder fortæller det stærke lineup, jeg desværre ikke må afsløre, sandsynligvis omfatter, at hele Kødbyen transformeres til rollerdiscoteque med en sur frøæder bag kogeøen, der har spillet siden Studio 54 og har remixet alt, selv Kraftwerk.

Derudover kommer der en genial kristen sort minimalist og en britisk dub-industrial konge og hans ukødelige dubstep-søn, plus et tapasbord af krøllede basorme. Det foregår til søs, i Cisternerne, på klubberne og i Enghave parken.

15. august skaber fantastiske Artfreq endnu en snart legendarisk sort seance. Denne gang er det et slow-motion svovlsyre-lyd-bad med dødsmetal-drone-noise munkene SUNN O))) i DR Koncerthuset. Dine organer bliver masseret.
Fra den 21. august er der så Chart festival på Charlottenborg, hvor de mest internationalt orienterede succesgallerier fyrer op for en fest i den smukke gård, en herlig afslutning før mørket kommer og vi skal til Kastrup. Ses derude.
 
LÆS OGSÅ: Københavns oaser: 10 gode steder at nyde solen

LÆS OGSÅ: Mads Holger: Distortion-ferie og overfinansieret undergrund

LÆS OGSÅ: Aalborg, du er stadig min havneluder     
 
                    


Se, hvad vi ellers skriver om: Guide og Festival