GQ har kåret Serena Williams, Michael B. Jordan, Henry Golding og Jonah Hill som årets mænd
Foto: Getty

GQ har kåret årets mænd

Den amerikanske udgave af det internationale mandemagasin hylder tre berømte mænd og en kvinde, som har været med til at gøre 2018 til et bedre år.

Det står klart, at 2018 langtfra har været et problemfrit år i kultur- og sportsverdenen. Det betyder dog ikke, at vi skal afstå fra at anerkende de mandlige personligheder, som har gjort det godt. Det mener ’GQ’ i hvert fald ikke. Traditionen tro har det amerikanske magasin nemlig udvalgt fire berømtheder, som på hver deres måde har beriget det amerikanske samfund i årets løb, og derfor fortjener en plads på forsiden af årets ’Men of the Year’–magasin.

‘Men of the Year’-hyldesten er delt op i fire kategorier, og således har ’Men of the Year’-forsidestjernerne fået hver deres titel. Mens Michael B. Jordan har kæmpet sig til titlen ’Leader of the Year’ for sine skuespilpræstationer i årets løb, mens Henry Golding nu kan kalde sig ’Star of the Year’ for sit store gennembrud i ’Crazy Rich Asians’. Et fremragende stykke instruktør-arbejde har sikret Jonah Hill ’Director of the Year’, og sidst, men ikke mindst, bryder GQ sin egen regel om udelukkende at hylde mænd. Magasinet udnævner nemlig tennislegenden Serena Williams som ’Champion of the Year’, men, ifølge GQ, har hun også haft et ualmindeligt godt år.
 
Læs GQ’s begrundelser for valget af årets mænd lige her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd og Medier