Er de retrofuturistiske 'ana-digi-ure' på vej tilbage? scroll-down

Er de retrofuturistiske 'ana-digi-ure' på vej tilbage?

80’erne har ringet. De vil gerne have deres kombination af armbåndsur med traditionelle visere og digitalt display tilbage. ’Ana-digi’, som genren kaldes, har i årtier været en niche i ur-branchen, men er nu på vej til et comeback. Det er ikke kønt. Det er old-school.

Af Christian Martinez
Foto: PR
Mode Euroman

OL I 1976 i Montreal var præget af dårlig planlægning, strejker og katastrofalt rod i økonomien.

”De olympiske lege i Montréal kan ikke tabe penge, mere end en mand kan få en baby,” blev borgmesteren i byen, Jean Drapeau, alligevel berømt for at sige.
Han tog spektakulært fejl.

OL blev så stor en økonomisk belastning for den canadiske metropol, at man var 30 år om at betale gælden tilbage.

Udover det boykottede 22 afrikanske lande OL det år, fordi New Zealand var med. Newzealændernes synd var, at deres rugbylandshold havde spillet i Sydafrika, som dengang var under apartheid.

Da legene i Canada endelig begyndte, var der stadig byggekraner på gaden, og taget på det olympiske stadion kom først på 12 år efter, at legene sluttede.

Som om det ikke var skandaløst nok, gik den olympiske flamme ud under et blæsevejr på stadion og blev derefter genantændt af en håndværker med en lighter.

OL i Montreal var med andre ord et stort clusterfuck, omend der var lyspunkter i form af den rumænske gymnast Nadia Comanecis, som vandt tre guldmedaljer, og den amerikanske atlet Bruce Jenner (senere kendt som transkønnede Caitlyn Jenner), der slog verdensrekorden i tikamp.

For ur-entusiaster var de olympiske lege i 1976 dog kontroversiel af helt andre årsager: Omega, som var officiel tidtager, lancerede nemlig ved legene deres Seamaster Chrono-Quartz ref. ST 196.0052, den første kvartskronograf i verden, der kombinerede et analogt display for tiden og et digitalt display til stopursfunktionen.

Det var en klods af et ur med en bredde på 51 mm, hvilket gav det øgenavnet ’Albatros’.

Uret var også ualmindeligt dyrt for datiden: ’Albatros’ kostede mere end dobbelt så meget som Omegas berømte Speedmaster, der i 1969 havde været på Månen.

’Albatros’ var med sine 152 gram også mere end dobbelt så tungt som Speedmasteren.

Måske var det størrelsen, prisen eller det simple faktum, at uret var grimt som arvesynden, men Omega producerede kun 15.000 styks mellem 1976 og 1978.

’Albatros’ er også blevet kaldt et af verdens første ’ana-digi’-ure – en forkortelse af ’analog-digital’, der altså beskriver et armbåndsur, som kombinerer analoge visere med digitale skærme.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure og Herremode