Acnes firkantede smiley får ny kollektion 

Acne1.jpg

Svenskerne har efterhånden gjort den lille firkantede smiley ikonisk. Den har prydet deres sneakers, poloer, trøjer og huer. Nu bliver den igen omdrejningspunktet i en ny 'Face Motif'-kollektion, hvilket er den tredje i rækken. 

Tøjet, der går fra outerwear til shorts, kommer i høj kvalitet og ser særdeles farverig og afslappet ud. 

Du kan tjekke hele kollektionen ud her på Acne Studios' hjemmeside.

Acne2.jpg

Acne3.jpg

Kinfolk & Alpha Industries laver første samarbejde sammen

Tøjdesignerne Kinfolk Life fra Brooklyn i New York  skal ikke forveksles med livsstilsmagasinet Kinfolk. Førstnævnte laver streetwear og samarbejder med blandt andre Stone Island, Adidas og Carhartt. Nu er de så også gået sammen med Alpha Industries, der er kendte for deres rå pilotjakke, som de lavede til det amerikanske militær i 1959, og siden er blevet en klassiker i herregarderoben.

Det er første gang, at Kinfolk og Alpha Industries samarbejder. Deres collab er en T-shirt og en lang sort jakke med leopard-print indeni. Køb det her.

Kinfolk-jakke.jpg

jaket_open.jpg

Kinfolk-T-shirt.jpg

FC Københavns tredjetrøje får opmærksomhed i udlandet

"2018 var et godt år for offentliggørelser af trøjer. Specielt, da det drejede sig om VM-slutrunden, og nu har vi fået en indgangsvinkel til 2019, der antyder, at det bliver en god omgang igen."

FCK-tredjetrøje.jpg

"FC Københavns offentliggørelse af deres trøje blev annonceret i en video og er en god markør for andre at skulle slå."

Sådan skriver man rosende på det engelske fodboldsite sportsbible.com omkring FCK's nye tredjetrøje, der blev lanceret for nyligt med en musikvideo med IceKiid, der rapper nummeret 'Kong Midas'.

Se den omtalte video med den lækre FCK-trøje herunder:

Fragment design afslører TAG Heuer-collab

Fragment design blev startet i 2003 af den japanske streetwear-godfather, Hiroshi Fujiwara, og har i årenes løb især haft et tæt samarbejde med Nike. Det har blandt andet affødt den yderst eftertragtede Nike Air Jordan 1 x Fragment. Ud over Nike har fragment design også arbejdet sammen med Louis Vuitton, Converse og Off-white.

Nu er turen så kommet til det schweiziske ur-brand TAG Heuer. De har givet Hiroshi Fujiwara lov til at fortolke Carrera-serien. Der er indtil videre sluppet to billeder ud, men det vides endnu ikke, hvornår urene bliver tilgængelig for køb.

Fragment Tag Heuer-1.jpg

Fragment Tag Heuer-2.jpg