Johan Wohlert om jul med duft af bål i næsen midt ude i en svensk skov, om at finde ud af, at han er god til det, han laver, og om et nyt projekt med herremode.

"Lige fra begyndelsen med Mew i 1990’erne kunne jeg mærke, at vi havde en særlig lyd. Vi lød ikke som alle de andre gymnasiebands selv i den spæde start, hvor vi nærmest ikke kunne spille på vores instrumenter. Men det var nok først langt senere i min karriere, da jeg havde syv år uden Mew, at jeg for alvor opdagede, at jeg er god til det, jeg laver. Det var en stor beslutning at træde ud af en etableret musikalsk succes for at starte The Storm med Pernille Rosendahl.

Vi skrev et stort hit med sangen ’Lost In the Fire’, og det var en stor ting for mig personligt at se, at jeg også kunne noget i en anden konstellation end den, jeg var vant til fra Mew.

Der var engang en bekendt i musikbranchen, der sagde til mig, at alt det, jeg har opnået som musiker, det er noget, jeg har skabt. Jeg har ikke fået noget forærende. Når man skal klare den i en branche så svær som musikbranchen, ovenikøbet med en form for musik, der ikke nødvendigvis er skabt til hitlisterne, så skal man turde satse og drømme stort og ikke være bange for at fejle. Det tager jeg med mig i alt, jeg laver.

Jeg er stolt af, at jeg har formået at holde en musikkarriere kørende i mere end to årtier. Det er ikke så mange forundt at leve af musik i så mange år. Jeg er 43 år, og jeg er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg af og til kigger tilbage på livet. Selv hvis det hele stoppede i morgen, ville jeg være tilfreds med det, jeg har opnået.

Det sidste år har vi holdt fri fra Mew for at forfølge hver vores projekter. Jeg har blandt andet arbejdet med industrielt design og barslet med en herrekollektion, to ting som jeg altid har interesseret mig for, men ikke haft tid til på grund af musikken. Tøjkollektionen har været i støbeskeen et par år og består af klassisk, britiskinspireret herretøj med et twist af rock’n’roll. I bund og grund har jeg bare designet det ud fra, hvad jeg selv ville gå med. Jeg har længe haft svært ved at finde tøj herhjemme, der passer til min stil, og forhåbentlig er der andre mænd derude, som har det på samme måde.

Jeg fejrer jul hvert andet år på min mormors gamle ødegård i Sverige. Det har været en fast tradition, siden jeg var barn. Der er noget helt specielt over at holde jul midt ude i en skov, og man kommer i en særlig stemning af at være omgivet af grantræer, grusveje og røde træhuse. Vi fælder selv juletræet, og vi laver julemad på et trækomfur, hvilket spreder en helt særlig varme og får hele huset til at dufte lidt af bål.

Min største ambition for næste år er at få skrevet et stærkt, nyt Mew-album. Det er ved at være et par år siden, vi har været sammen for at skrive ny musik, så det glæder jeg mig meget til. I dag tillader teknologien, at man kan lave en fed plade i sit soveværelse, og vores seneste album blev til i et studie. Men denne gang har vi aftalt at låse os inde i et øvelokale, ligesom vi gjorde i gamle dage. Vores store styrke som band har altid været vores sammenspil, så jeg er sikker på, at den proces vil få det bedste frem i os."

43 år. Født i København. Bassist i det danske band Mew, som han var med til at danne sammen med folkeskolekammeraterne Jonas Bjerre, Bo Madsen og Silas Utke Graae Jørgensen i 1995. Forlod bandet i 2006 for at starte The Storm med Pernille Rosendahl, som han har udgivet tre album med, inden han i sommeren 2014 vendte tilbage til Mew. Til næste år påbegynder bandet indspilningen af deres ottende album.