soundLyt til artiklen med Euroman
play

Smager fastelavnsboller bedre i Jylland end i København?

00:00 |
Smager fastelavnsboller bedre i Jylland end i København?

Smager fastelavnsboller bedre i Jylland end i København?

Hør hele episoden her.

arrow-down

Forsiden af vores nye februarnummer er indtaget af Bo Bech. Han er et menneske, som smager, snuser og gurgler sig igennem livet. Han har blandt andet stået bag succesrestauranterne Paustian og Geist, og den internationale gastroscene afventer nu hans næste træk.

I det nye afsnit af vores podcast ’Sidelæns’ fortæller journalist Jonas Langvad Nilsson om opgaven at portrættere Bo Bech:

”Bo Bech har en ret interessant historie, og han har en evne til at forføre, behage og pirre andre mennesker med sin mad. Det er en særlig form for drivkraft, som har bragt ham vidt omkring,” siger Jonas Langvad Nilsson.

Ugens afsnit af ’Sidelæns’ rummer også en debat om noget, som mange har på radaren i disse tider: Fastelavnsbollen. På Euroman-redaktionen er der stor uenighed om, om det sæsonbetonede bagværk er overvurderet eller undervurderet. Det må vi have afklaret.

Derfor gæster journalist Magnus Kraft og og journalist Sofie Valentin podcaststudiet, hvor de sammen med vært Kristoffer Dahy Ernst tester kvaliteten på den højt besungne gammeldags fastelavnsbolle fra Lagkagehuset. Men det stopper ikke her: Trioen undersøger også den fremsatte påstand, at den gammeldags fastelavnsbolle skulle være bedre i sin originale form fra Haderslev, end den er i Hovedstadens filialer. Mysteriet er stort, men svaret er derude.

Du kan lytte til det nyeste afsnit af ’Sidelæns’ i toppen af denne artikel, hos Talk Town, Spotify, Apple Podcast og hvor du ellers lytter til dine podcasts.

Husk at når du er abonnent hos Euroman, får du ligeledes adgang til Talk Town. Du skal blot downloade appen i App-store eller Google Play og oprette dig med dit kundenummer. Her kan du bl.a. også finde programmerne ’Arbejdstitel’, ’Graus garage’ og ’Jeg er lige død’.

Sidelæns

I ’Sidelæns’ tager vores chefredaktør, Kristoffer Dahy Ernst, vores læsere og lyttere med ind i maskinrummet på redaktionen. Vi giver et indblik i, hvordan vi arbejder med fx portrætter og reportager og fortæller historierne rundt om de artikler, vi skriver til magasinet.

’Sidelæns’ er også redaktionens vindue ud til verden. Vi interviewer musikere, designere, forfattere, kokke, filmfolk og alt derimellem, som vi synes, kan noget ekstraordinært, og som vi gerne vil tale med.

Lyt til 'Sidelæns' hos Talk Town, Spotify, Apple Podcast, og hvor du ellers lytter til dine podcasts.

EUROMAN-Sidelæns_Cover.jpg