Gregor Clegane

’Game of Thrones’ The Mountain er officielt verdens stærkeste mand

Den islandske muskelmand bag The Mountain, Hafþór Björnsson, slæbte ambolte og løftede biler, før han kunne kalde sig verdens stærkeste.

Det kan være svært at vurdere, om det man ser på skærmen overhovedet afspejler virkeligheden. Personer af normal højde redigeres til hobbitter, dværge bliver enorme og splejsede fyrer bliver computerskabte muskelbundter.

Men nogle gange viser det sig af, at underholdningsverdenen og den virkelige verden stemmer helt overens. Gregor Clegane, også kendt som The Mountain, er et svulmende muskelmonster med et besværgeligt søskendeforhold i HBO-serien ’Game of Thrones’, men udenfor serien er han den tidligere professionelle basketballspiller Hafþór Björnsson på 2.06 cm og en kampvægt på 189-200 kg.

I dag lever han som den mest succesfulde professionelle styrkeløfter på Island, som netop har vundet World’s Strongest Man-konkurrencen i Manila for første gang. Sejren gør ham til den første person, der har vundet Arnold Strongman Classic, Europe’s Strongest Man og World’s Strongest Man samme år.

På vej til sejren skulle han blandt andet slæbe ambolte fra sted til sted, som man nu gør, og løfte biler i testosteronfylde omgivelser. Med de tre titler, er der vist ingen tvivl om, at The Mountain, udover at være det mest modbydelige væsen i hele Westeros, også er den stærkeste.

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier, EM, Game of Thrones og Styrketræning