
Foto:
Sådan laver den VM-vindende dessertkok sin citroncreme
Elisabeth Madsen er til daglig at finde i dessertkøkkenet på Svinkløv Badeholdet, og så har hun i en alder af 22 år været en del af Danmarks guldvindende Bocuse d’Or-hold. Vi har lokket en nem og skudsikker dessertopskrift ud af hende.
Af: Sebastian Himmelstrup
Ingredienser
- 850 g fløde
- 150 g sukker
- Revet citronskal fra 1 citron
- 165 g citronsaft
Grej
- Skål
- Lille gryde
- Termometer
- Dejskraber
- Glas til servering
Fremgangsmåde
- Riv citronskal i en skål og pres citronsaften i samme skål
- Kom fløde og sukker i en ren gryde og sæt den på middel varme med et termometer i gryden. Under opvarmning røres der med en dejskraber for at opløse sukkeret.
- Når flødemassen rammer 70 grader, tages gryden af varmen, og temperaturen sænkes til 65 grader under omrøring.
- Ved 65 grader tilsættes citronskal og saft, og der røres i gryden en sidste gang.
- Viskositeten sænker sig nu, og cremen hældes i martini-glas og stilles på køl i mindst otte timer, inden desserten serveres.
- Desserten serveres kold og gerne med en lille kage (evt. friskbagte Madeleines) ved siden af.
Sådan ender citroncremen med at se ud – dog uden flødeskum og serveret i fx martiniglas.