Elias Rønnenfelt om en sang, der ligger dybt i ham: ”Det er en af de smukkeste danske sange, der er skrevet”

Den Roskilde-aktuelle Iceage-frontmand og musiker løfter sløret for, hvilke sange der har været udslagsgivende i hans liv.

Iceage-frontmanden Elias Rønnenfeldt.
Offentliggjort

Den første sang, jeg kan huske, jeg hørte, var …

’Solen er så rød, mor.’ Min mor sang vuggeviser for mig, da jeg var helt lille, og de sange ligger dybt i mig. Jeg tror, ’Solen er så rød, mor’ gør et stort formativt indtryk på mange. Det er en af de smukkeste danske sange, der er skrevet. 

Den rammer ind i en melankoli, jeg tror, vi søger at forstå, når vi er helt små. Dagen, der dør, ræven, der går derude, katten, vi ikke lukker ind. Balancen mellem varmen og kulden, det trygge og det utrygge.

Hvis mit liv var en film, skulle temasangen være …