”Jeg begynder altid min dag med at skimme alle de danske dagblade. Jeg kan ikke komme i gang med at arbejde, før jeg har dannet mig et nyhedsoverblik.Jeg abonnerer på Politiken og Information, men er der en historie, som jeg finder vigtig i et af de andre medier, køber jeg papirudgaven af avisen i min lokale bladkiosk. Derefter tager jeg turen forbi de sociale medier, hvor jeg særligt bruger X til at holde mig orienteret hos meningsdannere og journalister fra hele verden.”