Blot ét afsnit mangler, før 'Game of Thrones', en af tv-historiens absolut største, rundes af. Otte år efter, at det første afsnit blev sendt.

For mange bliver det et vemodigt farvel (medmindre skuffelsen over den igangværende og afsluttende sæson er for stor, selvfølgelig). Men HBO er på vej med et dulmende plaster på såret.

En dokumentar, der tager seerne med om bag kameraerne - fra manuskriptoplæsninger til konkrete optagelser. 'The Last Watch', er dokumentaren døbt, og viser tilblivelsen af sæson otte, som (uagtet resultatet) har været monstrøs produktion.

Du kan se første trailer til dokumentaren, hvor en tårevæddet Kit Harrington optræder, herunder.