Hvad har det betydet for Ditur at være med i ’Løvens Hule’?

Kasper: ”Hele motivationen for at komme med i programmet var at udvide vores ejerkreds og få nogle kompetente kræfter ind, som kunne være med til at bidrage til væksten, og det er vi lykkedes med. Det, at få Jacob Risgaard og Jesper Buch med på rejsen, har været med til at give os dette skub i ryggen i forhold til vores vækstplaner og ambitioner. Vi er gået fra at være en hobbyforretning mellem Mikkel og mig, hvor vi tog de store beslutninger hjemme i stuen, til pludselig at få to seriøse e-commerce-drevne investorer med.”

Mikkel: ”Det har også betydet, at vi har fået et mere risikovilligt mindset. Kasper og jeg plejede at være konservative og sad meget på pengene. Da vi fik Risgaard og Buch med, sad vi syv mand i et lille lokale, hvor der var kasser helt op over hovederne på os, med de billigste tastaturer og mus, man kunne finde, og en Samsung-skærm, der næsten ikke kunne tænde.

Faktuelt kom de ind i oktober 2019, men ’Løvens Hule’ blev først sendt i februar 2020, og i den mellemliggende periode tjente vi fire millioner kroner, men vi var meget forsigtige og følte virkelig, at vi havde arbejdet for de penge og mente, at de skulle forrente sig videre for Ditur. Og denne her ekstra risikovillighed, tror jeg, kom på et godt tidspunkt, fordi det var op til corona, og hele den nervøsitet, pandemien bragte i starten, fik os til at sadle om: ’Måske skal vi i virkeligheden satse lidt? Nu køber vi ekstra meget varelager ind og giver den ekstrameget gas.’ Og det er nok i endnu højere grad den betydning, som ’Løvens Hule’ har fået for os end blot eksponering."

Hvordan mærkede I til effekten den første tid?

Mikkel: ”Ditur var allerede en rimelig stor forretning før vores medvirken. Den var selvfølgelig drevet af få mennesker, men vi omsatte for 25-30 millioner kroner, da vi stod inde i studiet. Hvis man derimod er en forholdsvis lille virksomhed i ’Løvens Hule’, vil man opleve en stor boost og gå fra at omsætte for måske 1.000 kroner om dagen til 100.000 kroner, men da vi allerede omsatte for 300.000 kroner i snit, så føltes det ikke på samme måde ekstremt, da vi gik til at omsætte for det dobbelte i de første dage efter programmet. Effekten og niveauet minder om, når vi starter en god kampagne.

Vi oplevede selvfølgelig et peak i de første dage, men vores historie er langt fra lige så voldsom som hos mange af de andre cases fra programmet. Den største effekt, vi mærkede, var nok mere den kendskabsgrad, der kom til Ditur. Når vi nævnte vores navn på sociale medier og i markedsføringer, så var der flere, der vidste, hvem vi var.”

Hvor meget solgte I for det år?

Mikkel: ”På regnskabet kan man se, at vi går fra at lave et resultat før skat på lige under fire millioner til omkring 20 millioner kroner før skat. Men den afledte effekt på de resultater er et godt miks af, at coronaen rammer i marts 2020, og vores risikovillighed og kendskabsgrad er øget, mens mange af vores konkurrenter trak sig lidt tilbage og var usikre på, hvad der ville ske for markedet på grund af pandemien og derfor annullerede deres ordre. Vi ringede i stedet til vores leverandører og sagde: ’Vi fornemmer, at I har fået mange annullerede bestillinger. Hvad med at vi laver en kæmpeordre?

Normalt bestiller vi for 500.000 kroner. Hvad med vi bestiller for fem millioner kroner? Kunne vi måske få noget rabat?’ Og det skal jeg lige love for, at det kunne vi. Og den brugte vi til at accelerere vores rejse og investerede det hele i mere markedsføring.”

Hvor hurtigt efter ramte hverdagen?

Mikkel: ”Januar, hvor programmet blev sendt, var faktisk vores dårligste måned i 2020 omsætningsmæssigt, og på den måde er vi en meget sjælden case i ’Løvens Hule’. For de fleste medvirkende vil januar være deres klart bedste måned på grund af eksponeringen. Det var først i månederne, efter coronaen ramte, at vi vækstede helt enormt, i nogle måneder 500 procent. Samlet set var året 400 procent vækst, så hverdagen ramte aldrig. Det var bare et nyt højt niveau.”

Hvor står Ditur henne i dag?

Mikkel: ”Da vi var med i ‘Løvens Hule’, var vi syv mennesker i virksomheden, hvor kun tre var fuldtid, og i dag er vi omkring 100, så der er sket meget, og det er specielt på organisationen. Vi har vækstet vores lønbudget meget, fordi vi tror, at det er det, som skal til, for at vi kan komme på den næste rejse som virksomhed. Vi har åbnet i Norge, Sverige og Tyskland, og vi vil gerne åbne i endnu flere markeder, og det kræver et fundament af kompetente e-commercere, som ikke bare er dobbelt så gode, men ti gange så gode som Kasper og jeg.

Vi kunne sagtens fortsætte med at drive en god forretning og omsætte for 150 millioner kroner og tjene gode penge på bunden, men vi vil gerne være Europas største, og så er det ikke Kasper eller mig, som skal løfte de tungeste opgaver, men de dygtige e-commercere.”

Hvilke overvejelser havde I, inden I tilmeldte jer ’Løvens Hule’?

Mikkel: ”Den største overvejelse var: ’Hvor meget vil vi sælge for? Og vil vi overhovedet have en partner med ind?’ Og selv da vi stod og forhandlede undervejs i programmet, var vi stadig i tvivl, om det var den rigtige beslutning at sælge vores forretning. Vi var dog ret afklarede med, at hvis vi kunne få erfarne folk som Jacob og Jesper med på holdet, så kunne det være med til at forme fremtiden for os.

Vi havde oprindeligt en idé om, at vi maks. ville sælge for 10 procent, og vi endte på 15 procent samlet, som er lavt i ’Løvens Hule’-sammenhæng. Vi er nogle af de få, som Jacob og Jesper har investeret i under 10 procent hver, men 15 procent var meget for os på det tidspunkt.”

Kasper: ”Inden vores medvirken var vi også en lillesmule introverte, og det var ikke naturligt for os at bruge vores ansigter på virksomheden udadtil. Så vi havde selvfølgelig en snak, om vi egentlig havde lyst til at stå på landsdækkende tv, og hvad hvis man kommer til at sige noget dumt eller bliver kørt over?

Der var ét spørgsmål, som vi ikke kunne svare på, og det kom selvfølgelig med i programmet. Vi fik svaret ordentlig på spørgsmålet, men det var først i anden eller tredje omgang. Det var i forhold til vores ejendom og ejendomsselskab. Vi var jo inde i en time og 20 minutter, og det blev klippet ned til 26 minutter. Og man skal ikke lave mange fejl, før de kommer med i tv.

Med ’Løvens Hule’ tog vi springet i forhold til at bruge os som ansigtet for Ditur udadtil. I dag er det helt naturligt for os. Jeg tænker ikke to gange over det, når jeg skyder en video til Facebook.”

Hvor meget gør I brug af Jesper Buch og Jacob Risgaard?

Kasper: ”Vi ser det som en værktøjskasse. Vi må ikke forvente, at Jacob bare tropper op herinde en mandag og spørger, om vi lige skal kigge på x, y og z, eller at de udretter ting for os og er primus motor. Men vi kan bruge dem til netværk, tvivlsspørgsmål, og specielt organisatorisk har vi sparet meget.

Vi har plejet at sidde med alle kasketter, og hvornår eller hvordan finder vi den rigtige person, som passer ind til vores rejse? Vi skal finde en person, som lige nu er klar til at have fingeren i mulden, men om 2-3 år skal sætte sig mere ind i at være i en ren lederrolle. Vi er som sagt efter ’Løvens Hule’ gået fra at være syv til 100 ansatte, og hvis vi skulle skifte ud i personalet en gang i kvartalet, så skulle vi ikke lave andet.

Vi bestemmer selv, hvor meget vi vil høre fra Jacob og Jesper. Det er ikke dem, som kommer til os. Det er efter vores temperament, og det er præcis sådan, at vi gerne vil have det. I nogle perioder taler vi sammen dagligt, og i andre perioder er det ugentligt eller månedligt.”

Hvor meget arbejder I?

Kasper: ”Det er også et punkt, hvor vi har udviklet os på. Da vi havde aller travlest, synes jeg personligt, at vi arbejdede mere, end hvad godt egentlig er. Vi arbejder jo med noget, som vi synes, er sjovt og brænder for, så jeg vil aldrig brokke mig over det, men man kan godt miste fokus og fokus på de vigtigste ting, hvis man bliver fyldt op af alle mulige administrative opgaver, som andre kan løse dobbelt så godt som en selv. Og der har vi spurgt os selv om, hvor det egentlig er, at vi skaber værdi?

Derfor har vi i dag samlet et team af C-level ledere og mellemledere, som har taget opgaver og kasketter fra os, så vi kan lægge fokus de steder, hvor vi tror, at vi giver mest værdi. Og vi er gået fra at arbejde 70-80 timer om ugen til en sundere kontortid på 45-50 timer. Så har vi selvfølgelig også noget hjemmearbejde, som vi ikke regner med, fordi vi skal følge med, hvordan salget går, eller der kommer en mail om aftenen.

Som iværksætter tænker man konstant på ens virksomhed, man drømmer om den om natten og spekulerer på fremtiden. Jeg har to børn, og lige så snart de er puttet, hiver jeg laptoppen frem, og selvom jeg ikke er på arbejde, bidrager jeg alligevel.

Men jeg tror ikke, at det er nødvendigt at arbejde 70 timer om ugen for at drive en god forretning. Jeg tror mere, at det handler om at finde ud af, hvor ens timer er bedst givet ud, og så bruge dem der.”

Hvordan kobler I af?

Mikkel: ”At spille golf er én måde. Men det kommer an på, hvordan det går. Vi spiller golf mod hinanden, og nogle gange får man koblet af, og andre gange går det så dårligt, at vi bliver uvenner, og så har man sgu ikke fået koblet af. Vi spiller også padeltennis, og tidligere har vi brugt meget fritid på at fiske. Det handler om at komme et sted hen, hvor mobil og laptop ikke spiller en rolle.”

Hvad er jeres planer for fremtiden?

Kasper: ”Grundlæggende for Mikkel og jeg handler det faktisk om de mere bløde værdier. Vi vil gerne drive en sund forretning, vi vil gerne vækste vores bund- og toplinje og på sigt blive Europas største, men når det er sagt, handler det også om miljøet, for det skal være fedt at gå på arbejde. Vi skal være Danmarks fedeste arbejdsplads, og så skal der være en balance mellem arbejde og have en familie. Familien skal kunne fungere og hænge sammen med målsætningen om, at vi skal blive ved med at genere mere overskud og omsætning.”

Har I overvejet at skifte navn i udlandet?

Mikkel: ”Vi kører med brandet. Hvis Ditur betyder noget mærkeligt på et andet sprog, så er vi udfordret, men hvad betyder Zalando fx for dig? Det er bare et brand. Der er klart nogle komplikationer ved at have et dansk navn internationalt, men vi har truffet beslutningen om, at brandet er det samme i alle markeder, for processen ville blive alt for kompliceret. YourWatch er fx nok allerede taget, hvis vi skulle til England, og hvad skulle vi så kalde os?”

Hvorfor startede I virksomheden i 2014?

Kasper: ”Vi har altid været urentusiaster og købt mange ure, fordi vi synes, at man skal have et ur til enhver lejlighed, ét til festen, ét til fisketuren, ét til løbeturen osv. Vi havde hver især et par dyre ure fra Omega og Rolex, og så havde vi ved siden af masser af ikke så dyre ure, og det endte med, at det var de ure, vi gik mest op i, fordi det var sjovt at skifte mellem dem og style i forhold til ens påklædning. I dag er vi gået helt væk fra de dyre ure og ejer ikke nogen mere. Det her med at kunne skifte mellem urene var også dét, som gjorde grundlaget for vores forretning.”

Mikkel: ”Udover interessen for ure har det også været vigtigt for os at udfordre det med at blive selvstændige. Og denne kombination mellem interesse for noget bestemt og en lyst for at drive en forretning, tror jeg sikrer, at arbejdet nok skal blive sjovt for en.”

Kasper: "Jeg kan huske, at jeg som 18-årig mistede mit dyre Rolex-ur under en bytur i København, eller det vil sige, jeg troede, at jeg mistede det. Heldigvis fandt jeg ud af nogle dage senere, at det lå hos min ven. Men jeg blev virkelig ramt af oplevelsen, og det satte et ar i mig, hvor jeg tænkte: ’Sådan en situation vil jeg ikke stå i igen.’

I starten handlede ure meget om image og at fremstå rigtigt for mig, men jeg fandt ud af, at man sagtens kunne finde et fedt ur til 1.000 kroner, og som næsten så lige så fedt ud som et Rolex-ur. Og jeg blev også klar over, at hvis jeg kom til at banke mit dyre Rolex-ur ind i en væg, så skar jeg måske 10.000 kroner af værdien. Og det var et ur, som jeg havde sparet op til, siden jeg blev konfirmeret.

Oplevelsen satte mig på tankerne omkring, at der måske var et marked for ure, der ikke behøvedes at koste 100.000 kroner, så man slap for at bekymre sig, og det stadigvæk så lige så godt ud som de dyre. Jeg ved godt, at mange Rolex-fanatikere vil sige, at urene ikke ser lige så godt ud og vil fremhæve detaljerne. Men jeg tror, at hvis jeg viste dig to ure, hvoraf det ene kostede 50.000+ og det andet 1.000 kr. så ville du have svært ved at fortælle mig, hvilket der var det dyreste, medmindre du har nørdet ure.”

Men er det ikke også problematisk?

Kasper: ”En ikke ligegyldig del af vores omsætning kommer fra vores egne brands, hvor vi netop forsøger at designe og producere ure til 1.000 kr., der ligner ure til 50.000 kr. Selvfølgelig lader vi os inspirere af både de store modebrands og ur-grupper, når vi producerer egne varer. Vi kan også godt selv lide at opfinde den dybe tallerken, men vi bliver også nødt til at lave nogle ure indimellem, som minder om andre. Vi er på den måde ikke anderledes end supermarkederne.

Vi prøvede blandt andet at lave et ur efter et bestemt Hugo Boss-ur, hvilket efterfølgende også viste sig at ligne et Rolex-ur, og det fik vi lidt røg for og nogle sagde: ’Hvordan kan det overhovedet være lovligt?’ Men i forhold til kopiering er vi på den rigtige side af grænsen. Der kan dog være en snak om, at man kan købe nogle ure fra vores egne mærker eller fra Seiko, Hugo Boss eller Tommy Hilfiger, der ligner et dyrt ur uden at være det, og det kan godt pisse dem, som godt kan lide de dyre ure, af.”

Mikkel: ”Det er det samme, hvis du køber den rigtige 7’er-stol til flere tusinde kroner, og jeg har købt en, der ligner i Ikea meget billigere. Jeg kan godt forstå, at du kan blive irriteret over, at jeg har købt nogle møbler, der ligner dine, og som er meget billigere, men du vil opleve i alle designbrancher, at produkter vil ligne hinanden. Der er lavet så mange urmodeller efterhånden, så alt vil ligne hinanden i dag.

Fx har Tissot lige udgivet en remake af et af deres gamle ure, og de får i øjeblikket kritik for at have kopieret en bestemt Audemars Piguet-model, men det er faktisk Audemars Piguet, som tog Tissots design tilbage i 60’erne. Rolex’ Daytona var sikkert også inspireret af tidligere modeller hos konkurrenter.”

Kasper: ”Vi forholder os til kritikken og diskussionen om, hvor grænsen går for kopiering. Men dem, som er sure over det, er nok dem, som er interesseret i det dyre produkt, og så lader vi dem om at købe deres Rolex-ure. En urrejse skal starte et sted, og i dag har vi ure til alt fra 500 kroner til 60.000 kroner, så vi kan facilitere en lang del af rejsen, men hvis man gerne vil have et Patek Philippe-ur til fire millioner kroner, så kan vi ikke være med længere, og det er også fint nok. I min verden er der ikke nogen, der burde gå med et ur til fire millioner kroner. Det, synes jeg, er forkert."

Opdatering fredag 11. marts kl 14.45
I en tidligere version af artiklen fremgik følgende citat:

"Jeg tror, at hvis jeg viste dig to ure og fjernede Rolex-logoet på det ene, så ville du ikke udefra kunne sige, hvilket der var dyrest, medmindre du har nørdet det.”

Ditur har rettet udtalelsen til:

”Jeg tror, at hvis jeg viste dig to ure, hvoraf det ene kostede 50.000+ og det andet 1.000 kr. så ville du have svært ved at fortælle mig, hvilket der var det dyreste, medmindre du har nørdet ure.”

Desuden fremgik dette citat i en tidligere version af artiklen:

”30 procent af vores omsætning kommer fra vores egne brands, og vores egne brands er en blanding af private, blue og white label."

Ditur har rettet udtalelsen til:

”En ikke ligegyldig del af vores omsætning kommer fra vores egne brands, hvor vi netop forsøger at designe og producere ure til 1.000 kr., der ligner ure til 50.000 kr.”

Derudover fremgik dette citat i en tidligere version af artiklen:

”Der er nogle ure hos de store brands som fx Tommy Hilfiger eller Hugo Boss, hvor vi har sagt, at de sælger simpelthen så vanvittigt, så det bliver vi nødt til at afdække i vores eget sortiment og lave ét, der ligner det oprindelige."

Ditur har rettet udtalelsen til:

”Selvfølgelig lader vi os inspirere af både de store modebrands og ur-grupper, når vi producerer egne varer.”