Hvert andet år har amerikanerne valg til Kongressen. Halvdelen af disse valg lever i skyggen af præsidentvalget, men midt i præsidentens embedsperiode finder de såkaldte midtvejsvalg sted. I år skal amerikanerne stemme til Kongressen tirsdag den 6. november.
Kongressen består af to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet. De to kamre udgør til sammen USA's føderale, lovgivende samling. Det er altså her, de nationale love bliver vedtaget.
Til et midtvejsvalg er alle 435 pladser i ”Huset” på spil, mens det kun er en tredjedel af de 100 senatorer i Senatet, der skal vælges.
Men hvorfor er midtvejsvalget egentlig vigtigt? Hvad er der på spil? Og hvem skal vi holde øje med?
Vi har spurgt USA-ekspert og chefredaktør på kongressen.com, der dagligt skriver om amerikansk politik, Anders Agner Pedersen, hvordan vi skal forstå det amerikanske midtvejsvalg.
Hvad er der på spil i dette midtvejsvalg?
”Overordnet set afgør midtvejsvalget hvilken retning, USA skal i. Hvor flertallet i det danske Folketing også afgør, hvem der skal besidde statsministerembeddet, er det anderledes i USA, hvor præsidenten er en separat del af det lovgivende apparat.
Der kan for eksempel godt sidde en Republikansk præsident med et Demokratisk Hus. Lige nu er det sådan, at man både har en Republikansk præsident i Donald Trump, mens der er republikansk flertal i både Senatet og i Huset. Så længe situationen er sådan, har det Republikanske parti rigtig gode muligheder for at gennemtvinge præcis den politik, de gerne vil, uden at skulle samarbejde med Demokraterne.
I år er der det på spil, at situationen ændrer sig fuldstændig, hvis Demokraterne tilbageerobrer flertallet i Repræsentanternes Hus, hvilket, der er en del, der tyder på, at de kan gøre. Her skal man særligt holde øje med resultaterne i Texas, Missouri, Californien og Florida. Hvis flertallet i Kongressen på den måde splittes, er Demokraterne og Republikanerne tvunget til at samarbejde om at lave lovgivning. Om de kan det, er straks mere tvivlsomt.”
Hvad har hovedtemaerne i valgkampen været?
”Et af hovedtemaerne er sundhedspolitikken. Republikanerne er meget kritiske overfor ObamaCare, som er Barack Obamas store sundhedsreform fra 2010. De vil allerhelst rulle den helt tilbage, men det vil Demokraterne ikke høre tale om. De Demokratiske kandidater fører valgkamp på, at de vil beskytte den her sundhedsreform.
Mere overordnet set er tematikken, om man er med eller imod Donald Trump som præsident. Selvom det ikke er hans sæde, der er på spil, kan Demokraterne stoppe mange af hans tiltag, hvis de får flertal i Huset. Dermed ville de også stå stærkere op mod præsidentvalget i 2020. Hvis Republikanerne får flertal i både Senatet og Huset igen, kan det tolkes som en blåstempling af Trumps første to år som præsident.”
Hvordan forholder et til tider ret splittet Republikansk parti sig til, hvor uforbeholdent Donald Trump skal støttes?
”Vi har faktisk set et Republikansk parti, der i overvejende grad har stået bag Trump. De fleste kandidater forsvarer de sidste to års politiske dispositioner fra præsidenten og Kongressen. Vi har også set, at Trump selv aktivt har talt til vælgerne og gjort opmærksom på, at selvom hans navn ikke står på sedlen, så er det afgørende for hans arbejde som præsident, at republikanerne får et godt midtvejsvalg. Han vil overbevise vælgerne om, at han ikke kan gennemføre den politik, han har lovet, hvis hans parti taber flertallet i Huset. Det er meget svært at forestille sig et velfungerende, tværpolitisk samarbejde i en todelt Kongres.”
Hvordan kan midtvejsvalget føre til en rigsretssag mod Donald Trump?
”Spørgsmålet om en rigsretssag mod Donald Trump har ligget som en undertone i hele valgkampen. Lige nu er der intet politisk flertal for at stille Trump for en rigsretssag angående Trumps forbindelser til Rusland under valgkampen i 2016, der i sidste ende kan koste ham embedet. Men hvis Demokraterne får flertal i Huset, kan det pludselig komme på tale alligevel. Trump har direkte fortalt sine vælgere, at de skal huske at stemme, fordi Demokraterne har en klar interesse i at stille ham for en rigsret. Samtidig giver det mange Demokrater et ekstra incitament for at stemme til valget, fordi det kan bidrage til, at Trump kan væltes som præsident.”
Midtvejsvalget er ofte affyringsrampe for nye, politiske talenter. Hvem skal vi holde øje med i år?
”Rigtig mange har et ekstra øje på Texas i øjeblikket. Her er Beto O’Rourke, der er medlem af Huset for Demokraterne, Senatskandidat, hvor han udfordrer Republikanske Ted Cruz. O’Rourke har ført en enormt imponerende valgkamp, der gør, at det pludselig er blevet dødt løb i Texas, der ellers altid falder ud til Republikanerne. Beto O’Rourke har fået begejstret en masse, især unge, vælgere, og har rejst en utrolig stor mængde midler gennem privat fund-raising. Gennem de sidste tre måneder har han indsamlet 38 millioner dollars, hvilket er fuldstændig exceptionelt for en delstatspolitiker. Han er en mand, man skal holde rigtig godt øje med.
Derudover der en ung kvinde i New York, som der sikkert også er nogle af læserne på Euroman, der har stiftet bekendtskab med. Hun hedder Alexandria Ocasio-Cortez. Hun har været gæst på en masse af de store amerikanske talkshows, blandt andet hos Stephen Colbert og Trevor Noah. Ocasio-Cortez er den nye kronprinsesse på venstrefløjen.
Hun er kun 28 år, og leverede en regulær overraskelse, da hun internt ved det Demokratiske primærvalg besejrede sin modstander i det distrikt, hvor Bronx og Queens ligger. Hun slog den meget erfarne politiker Joe Crowley, der i lang tid har været medlem af Huset. Der kom Ocasio-Cortez ræsende fra venstrefløjen og kørte videre i Bernie Sanders’ dagsorden. Hun er nu Demokraternes nominerede i New York, hvor der ikke er grund til at tro andet, end at hun vinder uden problemer. Så bliver hun medlem af Repræsentanternes Hus og vil i endnu højere grad tegne den amerikanske venstrefløj i fremtiden.
Vi skal selvfølgelig også holde øje med senatorer som Kirsten Gillibrand i New York og EIizabeth Warren i Massachusetts, to kvindelige senatorer fra Demokraterne, der begge er på genvalg. Det interessante er ikke, om de bliver valgt ind, for det gør de. Vi skal holde øje med dem, fordi de forventeligt ganske kort tid efter midtvejsvalg vil annoncere deres kandidatur til præsidentvalget i 2020.
Generelt vil vi se, at når midtvejsvalget er overstået, så starter præsidentvalgkampen så småt. Allerede i marts kan vi forvente, at de første kandidater begynder at melde sig på banen. Midtvejsvalgsresultatet kan i en demokratisk kontekst bruges til at afkode, hvilken vej partiet skal. Skal de ind mod midten, eller skal de ud mod venstrefløjen?"
Kan man sige, at de polariserende tendenser der har præget stort set al vestlig politik de seneste år også afspejler sig i dette midtvejsvalg?
”Det her midtvejsvalg bekræfter i hvert fald, hvor splittet USA er. Det er ingen hemmelighed, at Washington ikke er i kridthuset hos den menige amerikaner. Kongressen har en befolkningsopbakning på 12-13%. Grøfterne er gravet dybe mellem Demokraterne og Republikanerne, og der har intet samarbejde været meget længe. Vi ser et midtvejsvalg, hvor tonen er hård, og forsoningen ikke ligefrem er til at få øje på. Journalister og politiske kommentatorer elsker altid at stramme skruen og sige, at dét her er det vigtigste valg i meget, meget lang tid, men i dette tilfælde er der faktisk grund til at sige, at det her valg er enormt vigtigt, fordi det bliver så afgørende for Donald Trumps handlerum.”
Hvordan tror du, at den brevbombesag, der har kørt for fuld udblæsning den seneste uge, kan påvirke valget?
”Først og fremmest må det siges at være utroligt bekymrende, at den politiske situation i USA er nået hertil. Det viser med al tydelighed, hvor splittet USA er, og hvor forpestet debatklimaet i amerikansk politisk er. Sagen fylder meget, og det er noget, som parterne forsøger at håndtere på hver deres måde. Der foregår en slags kamp om virkeligheden, hvor Demokraterne ser det som Trump og hans allieredes ansvar, at nogle skyr til disse midler, mens Republikanerne mener, at Trumps ageren er helt underordnet, og at det kun er et spørgsmål om mediernes fejlbehæftede rapportering, der skulle gøre folk vrede. De to partier sætter hele tiden aben på hinandens skulder. Når det er sagt, tror jeg ikke vi skal regne med, at sagen flytter valgresultatet. Men det understreger endnu en gang, hvor skinger og giftig den politiske kultur i USA er blevet.”
