En ny challenge på Instagram er født. #KyloRenChallenge. Og den har taget fart, efter musikeren John Mayer er gået ind i den.

Ligesom mange andre har han også set 'Star Wars: The Last Jedi' i biografen og har lagt ekstra mærke til en scene med en næsten afklædt Adam Driver i rollen som Kylo Ren - og i særdeles god form.

Driver står nemlig i nogle uhørt højtaljede bukser. Væk er navlen. De er bestemt ikke for alle mænd. Hvis nogen overhovedet. Og dog.

John Mayer er hoppet i dem og prøver at få sine mange fans til at gøre det samme. Det har startet en bølge af posts på Instagram med mænd, der flasher deres overkroppe i højtaljede bukser.

Hvis du mangler ekstra motivation for at komme i træningscentret efter al julemaden, så tag udfordringen op med Mayer og de mange andre mænd.