Vi er placeret midt i informationsalderens stærke strøm, og kulturudbuddet og forbruget har aldrig været større. Vi hører podcasts, streamer og gamer som aldrig før. I gennemsnit bruger danskerne syv timer og 16 minutter på medier – om dagen.

Men kulturområdet er aldrig noget, der er med i partilederdebatterne, og ingen af partierne har det som deres mærkesag, når de spenderer millioner af kroner på valgmateriale. Derfor har vi valgt at spørge Socialdemokratiets kultur- og medieordfører Mogens Jensen, hvad vi egentlig kan forvente, når han og hans parti formentlig kommer til magten om få dage. Hvornår bliver kulturen taget alvorligt?

Den tidligere spindoktor for Helle Thorning-Schmidt, Noa Redington, spurgte for nylig på Twitter: Hvad er valgkampens hovedtema egentlig? Hvad synes du, det har været?

”Det har været klimaet.”

Og det har igen i år ikke været kulturen. Hvorfor er kulturen egentlig aldrig højt på dagsordenen?

”Når man spørger vælgerne i meningsmålinger om, hvad de synes er vigtigt, så vægtes det aldrig højt. Det er meget naturligt, at politikerne vægter det, som vælgerne går op i. På den måde følges det ad.”

Det må ærgre dig som kulturordfører?

”Det er klart, når man det meste af sin vågne tid beskæftiger sig med kulturpolitik, så man gerne, at det fyldte noget mere. Men jeg har respekt for, at der også er andre emner, som ligger danskerne meget på sinde, som fx om vores børnepasning eller ældreomsorg er god nok.”

Hvad skal der til for, at vi diskuterer kultur mere, for det har jo indflydelse på de flestes liv? Vi forbruger jo kultur i store mængder.

”Vi fik for nylig lavet en undersøgelse af Mandag Morgen, om hvad kultur betyder for danskerne, og der svarer et stort flertal, at det er vigtigt for dem. Både i form af at blive underholdt, men også med hensyn til at lære og blive udfordret. Og mange mente især, at det er meget vigtigt, at børnene får kunst og kulturtilbud. Kultur betyder rigtig meget – både for dem selv og samfundet. Det bidrager til sammenhængskraften og fællesskabet. Når det scorer lavt i andre sammenhænge, har det nok at gøre med, at når man bliver spurgt, om man vægter kultur eller hospitaler, vælger man hospitaler. Men derfor er kultur vigtigt alligevel.”

Er det også jer politikeres ansvar? Kunne I gøre mere?

”Vi skal være bedre til at drage kunsten ind i den politiske debat. Der er fx mange film, bøger eller serier, der tager samfundsrelevante temaer op, og man kunne inddrage mange af disse værker som eksempler og anvisninger på løsninger. Hvis det skete, ville kunsten få en anden betydning. Det er vi bare ikke så gode til. Og så mangler der forskning på området, der viser, hvor stor indflydelse kulturen har for vores dannelse og identitet.”

I Politiken sagde du for nylig, at den røde tråd i de kommende år bliver at få brudt med ’den kulturelle ulighed’. Hvad mener du med det?

”Der er stadig en stor social skævhed i adgangen til de kulturelle tilbud. Vi kan se, at op mod en tredjedel af danskerne slet ikke, eller kun i begrænset omfang, benytter sig af det, vi kalder klassiske kulturtilbud (teater, museer, koncerter og så videre, red.). Og der er en social slagside, som vi også ser på andre områder som fx i adgangen til uddannelser.

Det er socialdemokratisk hjerteblod at sørge for, at alle får andel i den rigdom, som der ligger i kunst og kultur. Men det kræver en indsats. Vi vil gøre langt mere for, at især børnene får disse muligheder lige fra børnehaven og op igennem deres barndom. Der ligger i dag en social arv, også når det gælder kulturen, og den skal vi have brudt.”

Men hvordan gør man det?

”Hver eneste kulturinstitution skal have en strategi for, hvordan de kan nå ud til de grupper, de ikke når i dag. Jeg havde for nylig møde med Rane Willerslev, der blandt andet har lavet fokusgrupper med børnefamilier, fordi der var en underrepræsentation af dem blandt gæsterne på Nationalmuseet.

Derfor har de nu lavet nogle målrettede tiltag, så det er mere relevant for dem. Og det ser ud til at have givet resultater. Vi synes også, at det er en god idé i at give et kultur-klippekort til socialt udsatte børn og unge. Det har man afprøvet i en række kommuner, og det ser ud til at have virket.

Vi vil have fjernet omprioriteringsbidraget, og det ser der ud til, at et bredt flertal til i Folketinget er med på. Især efter Venstre er vendt rundt på en tallerken. Der er mange institutioner, der har måtte indskrænke åbningstiderne eller slække på kvaliteten på grund af de her omprioriteringsbidrag, hvor de hvert år har skullet spare to procent.”

Foto: Ulrik Jantzen - Ritzau/Scanpix

Vil I kompensere for tidligere tiders besparelser og tilføje kulturen ekstra midler?

”Nej, vi kan ikke love, at der kommer flere penge. I det omfang økonomien tillader det, vil vi gerne styrke danskernes adgang til kulturen, men vi kan ikke love guld og grønne skove.”

Hvis vi går over til medieområdet, som du også er ordfører for. I vil gerne lave et nyt medieforlig, hvis I kommer til magten?

”Vi er meget imod de enorme nedskæringer på public service-området, som regeringen og Dansk Folkeparti har foretaget. Det er den helt forkerte vej at gå. Man skal ikke skære ned på den dansksprogede produktion i en tid, hvor de internationale mediegiganter hiver milliarder ud af Danmark, og det samtidig strømmer ind med udenlandsk medieindhold. Men de penge er brugt og sendt tilbage til danskerne, så vi kan ikke love at rulle de besparelser tilbage nu. Men vi vil skridt for skridt styrke public service, når vi får mulighed for det.

Vi vil have de udenlandske mediegiganter til lommerne. Hvis de skal hive penge ud af Danmark, skal de også investere tilbage i dansk medieindhold. Regeringen og DF vil lægge en skat på to procent af omsætningen for de to selskaber, men vi vil hæve det til fem procent, hvoraf mindst halvdelen skal gå ind i en public service-pulje.”

DR mangler jo at implementere halvdelen af besparelserne. Dem kan I jo bare droppe?

”Problemet er jo, at de er brugt, så vi kan desværre ikke rulle dem tilbage.”

Hvad med Radio 24syv? Hvorfor vil I ikke ændre udbuddet til FM4, så Radio 24syv kan være med?

”Det udbud er i gang, og det ville ikke være rimeligt at ændre, hvis man fortsat skal have tillid til staten. Vi har i øvrigt også det udgangspunkt, at når vi har to offentligt betalte taleradioer, kan de ikke begge ligge i København.”

Hvorfor er det vigtigt, at den er placeret udenfor København?

”Vi er interesserede i, at den offentlige mediedækning også har en geografisk spredning. Og når vi har muligheden for, at vi har to taleradioer, er det fint, at den ene kan placeres i Vestdanmark. Det vil præge indholdet og måden, man driver radio på.

Deler I regeringens opfattelse af, at der er for meget københavneri i mediebilledet?

”Det er ikke kun regeringens opfattelse. Vi har også påpeget, at der er behov for at få en bedre geografisk dækning af hele Danmark. Det handler om både at styrke de regionale og lokaler medier, men man skal også blive bedre til at afspejle hele landet på de landsdækkende aviser og tv-kanaler.”

Når vi taler sammen igen om fire år, hvad vil så have været dit klareste aftryk på kultur- og mediepolitikken?

”Vi vil kendetegnes ved, at vi har rykket ved den kulturelle ulighed. At det er lykkedes at få børn og unge fra alle samfundslag til at opleve kunst og kultur, som kan være med til at bryde den sociale arv. Jeg håber også, at vi får styrket public service og dermed styrke dansksproget medieproduktion. Vi skal sikre os, at de store internationale mediegiganter bidrager til dansk kulturindhold og medieproduktion.”