Sidst jeg var på Café 33, havde stedet en helt almindelig dør, men i dag træder jeg igennem et slags tungt plastikforhæng, som holder varmen bemærkelsesværdigt godt inde.

Til venstre sidder et slæng stamgæster tæt stuvet sammen foran den lille bardisk, og giver mig et undersøgende blik, idet jeg bestiller en Grøn Tuborg. Jeg ignorerer det og fortrækker ned bag det store billardbord, der fylder næsten hele gulvet. Her sidder de to forfattere og den ene fotograf bag bogen, ’Stamsteder’ med en øl i den ene hånd og en cigaret i den anden.

Johannes Jacobsen, Anders Højberg Kamp og Thomas Skou har besøgt alle Københavns og Frederiksbergs værtshuse gennem det sidste halvandet år; 220 styks er det blevet til, og det er et bemærkelsesværdigt lavt tal i forhold til, at der i 1980’erne var over 1000 værtshuse. Caféer og spisesteder, har givet alternativer til danskerne, når aftenen falder på, og sociallivet skal plejes.

Men hvordan definerer man lige, hvad der er et værtshus, og hvad der er en café? Kan et værtshus servere mad? Skal der være en jukebox? Må en øl koste mere end 20 kroner?

Jeg spørger trioen ind til det og midt i diskussionen, bliver vi afbrudt af en af Café 33’s stamgæster, der stavrende og snøvlende gør sit for at blive indlemmet i vores snak. Han når højst at få fremstammet fire stavelser, før ejeren og bartenderen af Cafe 33, Brian, med høj stemmeføring, får ham gelejdet væk fra vores bord:

”Så opfører du dig ordenligt, ellers ryger du over på Bar 42 igen. Jeg gider ikke det der. Jeg har sagt det til dig så mange gange. Det er sidste gang, det sker, ellers er det over på Bar 42.”