Jovist, et sommerhus er bedst om sommeren, når strandturene foregår i varme og i vandet, men det er nu engang om vinteren, det skal stå sin egentlige prøve: Kan det fungere som det tiltrængte refugium fra vinterdepressionen, hverdagen og nytårskure?
Jeg nyder at tage på weekendture til mit sommerhus om vinteren. Pakke en taske, tage den med på arbejde og så køre afsted, lige inden pendlerne for alvor kommer ud af starthullerne.
Men hver gang melder det samme spørgsmål sig: Hvilken taske skal jeg pakke i?
For mit vedkommende kræver en weekend ikke meget mere end et par underbukser, sokker, lidt T-shirts, nogle bøger og et sæt løbetøj med dertilhørende sko, og der er min 132 liter store duffel bag fra The North Face bare lidt for voldsom. Omvendt er netposen – eller muleposen, om du vil – som jeg flere gange har tyet til, ofte for lille.
Og det er lige præcis derfor, at jeg (og dig) skal anskaffe mig en weekendtaske, der med sin perfekte weekendstørrelse er opfundet til den slags problemstillinger.
Jeg er opdraget sådan, at hvad der er sparet, er tjent. Husk at gå efter de gule mærkater i supermarkedet. Økonomi er by far det, vi skændes mest om derhjemme. Og det burde man jo sige, var fuldstændig åndssvagt.