Ali håber at få Skandinaviens største bageri 

SOM 17-ÅRIG FLYGTEDE jeg alene til Danmark. Jeg er født i Beirut, Libanon, og voksede op under borgerkrigen, så da chancen bød sig, tog jeg afsted. De første år boede jeg alene i Aalborg. Først senere kom min mor og resten af min familie til Danmark.

Libanesere spiser fladbrød til stort set alle måltider. Det er ligesom vores rugbrød. Men i 1990’erne var der ingen virksomheder i Danmark, der producerede fladbrød, så man blev nødt til at producere det selv. Det var sådan min idé til bageriet opstod.

MIN FÆTTER HAVDE et bageri i Libanon, og det inspirerede mig til åbne mit eget. Allerede i en tidlig alder fandt jeg ud af, at jeg skulle lave noget selv. Jeg var ikke god til at arbejde for andre. Jeg forsøgte mig med min egen lille købmandsbutik, men det endte hurtigt med at være en fiasko, og jeg tabte alle mine penge. Heldigvis gik det galt, ellers havde jeg ikke haft Ali Bageri i dag.

AALBORG VAR IKKE stor nok til, at det gav mening at producere en masse fladbrød. Så i slutningen af 1993, flyttede jeg til København. Jeg bestilte en gammeldags fladbrødsmaskinen fra Libanon. Og lidt efter begyndte jeg at bage.

DET ER OMSTÆNDIGT og tidskrævende at lave fladbrød i hånden. Processen er meget besværlig uden en maskine. Når du laver det i hånden, tager det 2-3 timer. Først skal dejen hæve, så skal brødene rulles ud i hånden og bages. I sidste ende får man meget lidt brød ud af et stort arbejde.

SINBAD BRØD HED mit første bageri. Det lå i Naverland i Glostrup. Jeg var flyttet til København og havde ingen bolig. Derfor sov jeg der de første par måneder. Opstarten var svær, men det var også en hyggelig tid. Jeg arbejdede alene, men fik hjælp af min familie og venner.

LIDT EFTER ÅBNEDE et andet bageri, Sharq. Det var ejet af tre brødre: Naji, Fouad og Meheieddin Ali. Efter lidt tid fandt vi ud af, at det ikke kunne betale sig at konkurrere mod hinanden. Vi kunne nøjes med én husleje, fælles varebiler og så videre. Der er meget at spare, hvis man slår sig sammen i stedet for at være grådig og forsøge at vinde hele markedet. Og i 1994 slog vi os sammen. Da de hedder Ali til efternavn, og jeg hedder det til fornavn, gav det sig selv, at navnet skulle være Ali Bageri. I dag er det kun mig, Fouad og Meheieddin, der har Ali Bageri.

JEG HJÆLPER TIL, hvor der er behov for det. Jeg laver kontorarbejde, er hernede og snakker med gæster og hjælper til i køkkenet. Meheieddin og jeg ses dagligt, snakker om tingene og hjælper hinanden. Det er for stort et arbejde til at ordne selv.

For tiden er der mange ting at holde styr på. Udover at vi har udvidet og nyistandsat den gamle restaurant i Heimdalsgade, åbner vi en ny fabrik i Taastrup. Fremover kommer vi til at producere mange andre slags brød: Pitabrød, naanbrød, pizzabunde, græsk fladbrød.

Kapacitetsmæssigt regner vi med i alt at producere en million brød om dagen, når produktionen er på sit højeste. Det er meget højere, end det vi leverer nu. Vi satser på at blive Skandinaviens største orientalske bageri.

VORES BØRN SER lidt anderledes på tingene, efter de er vokset op. De kommer med nye idéer. Min søn Hassan startede med at arbejde ude i opvasken, da han var yngre. I dag er han inde over det administrative. Meheieddin og jeg har selvfølgelig masser af erfaring, men de unge rider med på en anden bølge. De har også været med til at udvikle konceptet på vores nyistandsatte restaurant samt produktionen på vores nye fabrik.

JEG VAR SPÆNDT på, om folk syntes, vi var gået for langt væk fra konceptet, da vi genåbnede restauranten på Heimdalsgade. Og om vi ville miste nogle gæster på at ændre butikken. Derfor har jeg fokuseret på, at vores gæster får en luksusfølelse, når de er her, samtidig med at stilen er afslappet. Her er bare renere og pænere end i den gamle restaurant.

VI UDVIKLER OS stille og roligt. Det er ligesom at lære at køre bil. I starten er man meget fokuseret på alle sine sanser, og hvordan man kører. Når man bliver bedre, kan man pludselig køre meget stærkere. Man kan køre med én hånd og gøre flere ting, mens man kører. Vi har mere erfaring nu. Og mange ting er blevet bedre, siden vi startede.

I BEGYDELSEN VAR det kun arabere, der kom og spiste her. Stille og roligt er der begyndt at komme flere danske gæster. De kender også alt på menuen og bliver ved med at komme igen.

Alle har råd til den mad, vi laver. Det er vigtigt for os at holde priserne nede. Mange vil gerne gøre andre glade ved at invitere dem ud at spise. Men de knækker lommen på det. Hos os har man mulighed for at invitere folk ud flere gange om måneden, uden at det gør ondt. Og vores gæster bliver ved med at komme igen. Mange har været her de sidste 15 år og startede med at komme som børn. Det samme gælder de ansatte. De fleste har også været her, lige siden vi startede.

MANAKISH MED KØDMIX er vores mest populære ret. Det er fladbrød med hakket oksekød, tomat, løg, grøn peberfrugt og akkawi-ost (en hvid saltlageost, der stammer fra Palæstina, red.) på toppen. Manakish kun med akkawi-ost er også meget populær. Man kan spise en manakish hver dag, 365 dage om året. Jeg spiser selv frokost hernede de fleste dage og foretrækker altid at sidde ud mod gården, hvor solen kommer ind ad vinduerne tidligt på dagen.

FOR TIDEN ELSKER jeg at eksperimentere med opskrifterne på juice. Vi har lige fået en ny juicemaskine, så jeg er først lige begyndt at blande forskellige slags juice igen. Jeg kigger på alle opskrifter og blander mig i de små detaljer. Det er vigtigt at give det den sidste finish. Detaljerne gør forskellen for gæsterne. Derfor er det vigtigt at være med i alting.

HVORDAN ROLLERNE ÆNDRER sig, når den næste generation skal overtage, har jeg ikke noget problem med. Jeg vil bare gøre min del. Gøre det godt, uden fejl, og så er jeg ligeglad med resten. Min del af arbejdet skal ikke mangle. Vi skal ikke blive ved med at udvide. Det må næste generation finde ud af, om de har lyst til.

Jeg er ikke typen, der kan sidde hjemme. Jeg tager på arbejde for at komme ud. Jeg skal være aktiv. Derfor bliver jeg ved med at være hernede og holde mig i gang. Det handler ikke om penge eller succes, jeg skal bare være i gang.