Lykkeberg og Corydon var rockstjerner for en dag på Roskilde Festival

Det er ikke til at mærke, men Rune Lykkeberg er nervøs. Eftersigende har Informations chefredaktør den seneste uge befundet sig et sted mellem manisk glæde og sitrende uro.

Klokken er lidt over 9, længe før de fleste i Roskildes campingområde overvejer at stå op, da Lykkeberg og Bjarne Corydon, afgående direktør og chefredaktør for Børsen og kommende generaldirektør for DR, går gennem Gloria (en lagerhal omdannet til koncertsal).

Oppe på scenen står to stole og et lille bord, intet andet. Om en time skal de to publicister sætte sig til rette og sende allersidste afsnit af deres podcast ’Lykkeberg og Corydon’. Rune Lykkeberg er bange for, at der ikke møder nogen op.

”Jeg har engang holdt foredrag i Berlin, hvor der kom tre mennesker. Den ene faldt i søvn, den anden gik undervejs og den tredje var arrangøren. Når man har oplevet det, er man ikke nervøs for noget,” siger Rune Lykkeberg, nok mest for at få styr på sine egne nerver.

De to venner har fået lov at være rockstjerner for en dag. En slags LinkedIn Park. Og de påtager sig rollen på hver deres facon. Lykkeberg i slips, habitjakke, solbriller (AGF-merchandise) og en kasket trukket godt ned over brillestellet. Corydon i beige fra top til tå.

”Hvis det her går galt, har vi i det mindste hinanden i fiaskoen,” siger Rune Lykkeberg.

Kender du ikke ’Lykkeberg og Corydon’, så forestil dig, at en børnechampagne (Lykkeberg) og en portvin (Corydon) analyserer og perspektiverer emner som Pavens eftermæle, Mark Ruttes medløberi og techgiganternes højredrejning og slynger om sig med statskundskabsretorik. En af podcastens adelsmærker er, at den ikke tilbyder kontekst eller introduktion til emnerne.

En anden kerneværdi er, at de diskuterer fra hvert deres synspunkt, Lykkeberg fra et socialistisk ståsted, Corydon fra et mere centralistisk, og at de tror på, at en oplyst samtale måske kan ændre på tingene.

Podcastens lyttertal fremgår ikke offentligt. Men for nylig lancerede de en T-shirt med trykket ’Modstandsbevægelsen mod monoklausale forklaringsmodeller’, der har solgt nærved 3.000.

Men da Bjarne Corydon i april takkede ja til jobbet som generaldirektør for DR, betød det også dødsstødet til podcasten. Som Lykkeberg formulerer det, er det sidste dag for ’Citizen Bjarne’, en Bjarne Corydon der kan tale frit.

”Jeg er ked af det her break-up. Det er trist. Det er et tab for mig på et personligt plan. Og det er ikke pis og pjat, at det var en meget væsentlig faktor, der vejede imod at gøre det, jeg skal nu. Men jeg tænker også, at livet er langt, og vi kommer til at lave ballade igen,” siger Beige Bjarne.

Det er vel det største break-up for selverklærede intellektuelle, som hvis Taylor Swift (Corydon er en Swiftie) og Travis Kelce gik fra hinanden. Hvordan er det at blive forladt, Rune?

”Sådan har jeg det ikke. Bjarnes store intellektuelle force og moralske kvalitet er, at han vil forsvare den del af magtudøvelsen, der er brutal og barsk. Det romantiserer han også. Det betyder også, at Bjarne ikke kan sige nej til magt, hvis han bliver det tilbudt uden at forråde sin natur. Det er trist, men det er den rigtige beslutning for Bjarne.”

Over det år, hvor podcasten har kørt, har de to udviklet en nærmest slyngveninde relation. De har også aftalt, at hvis alting går galt, er de hinandens exit-strategi.

”Så laver vi et afsindigt eventyr sammen. Så tager vi den store chance sammen,” siger Corydon.

Kommer I til at ringes ved, som ekskærester, der ikke kan give slip på hinanden?

”Det gør vi. Eller jeg gør, så må vi se, om jeg får noget svar. Vi har været tæt på hinanden. Det har været den slags break-up, hvor vi har drømt om hinanden, og jeg kastede mig rundt i lagnerne, efter jeg tog imod jobbet. Det har været emotionelt,” siger DR’s kommende generaldirektør.

”Når vi ser hinanden igen, vil vi blive fortryllet over gensynet og blive enige om, at det er alt for sjældent, at det sker,” siger Rune Lykkeberg.

”DESIGNET ER IKKE godt,” siger en forbipasserende, mens han kigger på podcastens T-shirts spredt ud i merchandiseboden.

”Det handler ikke om designet, men beskeden,” siger en ung fyr iklædt sin.

Der er stadig en halv time til showstart og de først fans er begyndt at tage opstilling udenfor Gloria. Rune Lykkebergs bekymringer viser sig at være grundløse. Frem mod showstart vokser og vokser køen bare, og lagerhallen bliver hurtigt fyldt op til randen af CoryDONS og LykkeBEEHIVES.

En af dem er 25-årige Matilde Lise Houmann, der begyndte at lytte til podcasten med en ven og har hørt hvert afsnit.

”Min ven og jeg havde ofte samtaler om, hvor frustrerede vi var over verden, og i podcasten fandt vi nogle, der løftede de diskussioner,” siger hun.

”Podcasten har vist mig, at vi sagtens kan have store diskussioner, hvor man går i dybden og gennemanalyserer sine pointer, virkelig taler igennem, uden man skal være nervøs for, at det kan skabe en kontrovers. De har hævet niveauet for samtalen om alt det, vi ikke forstår i verden.”

Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon indtager scenen til kæmpe bifald.

Tæt ved scenekanten står en større vennegruppe med udprintet papirer, et hjemmelavet ’Lykkeberg og Corydon’-drukspil. Når værterne slynger om sig med højtravende ord som ’tripolaritet’, drikkes der. Endnu en tår, når der sendes en stikpille de to imellem. Lidt derfra står et ældre ægtepar i Coldplay-låsen.

Podcastens svanesang er en mere introvert omgang, hvor de vender, hvad de har lært af hinanden (Lykkeberg har lært at give slip på sin forfængelighed for det fælles bedste, Corydon har lært, at kultur har betydning). Og hvad de håber, den anden bliver bedre til.

ET KVARTER INDE i showet ankommer 22-årige Halfdan Laursen, stadig lidt rødmosset i ansigtet efter nattens strabadser, han vågnede for sent i sin teltlejr og skal nu klemme sig hen til sin 19-årige lillebror, Valdemar. Det var storebroren, der for et år siden fik Valdemar med ombord. Siden har de været faste lyttere.

”Det er fedt, at de er så uenige og stadig kan sammen,” siger Halfdan Laursen, mens lillebroren tilføjer:

”Det giver nogle underholdende debatter.”

To gange under showet ser Corydon ud til at være på randen til at få våde øjne. Særligt da podcastværterne midt på scenen giver hinanden et dybfølt kram til jubel og hujen. På vej ud af scenen vender Corydon sig om en ekstra gang, vinker til publikum og måske, og den står for egen regning, tænker han et øjeblik: Er jeg ved at forlade min sande kærlighed? Vil Rune Lykkeberg stå tilbage som ‘the one that got away?’.

Udenfor danner der sig en kø foran bordet, hvor podcastværterne sælger og signerer T-shirts. Både Halfdan og Valdemar Laursen køber en og får den signeret.

”Det er ærgerligt, at de skal stoppe, men det var en fed afsked. Vi kommer til at savne det. De oplyser en om vigtige emner med en meget større indsigt, end jeg har,” siger storebror.

”Det har også lært os at se ting på en ny måde. Der har været mange øjeblikke i podcasten, hvor de har forklaret et problem på en ny måde, og det hjælper en med at anskue tingene anderledes, end man normalt gør,” istemmer Valdemar Laursen.

Annas ’folkebevægelsen mod monokausale forklaringsmodeller’-T-shirt har været i vasken et par gange. For hende var Lykkeberg og Corydons farvel nærmest det eneste, hun SKULLE se på festivalprogrammet.

”De er begavet og intellektuelle på et højt og selvironisk niveau. De er det samtaleprogram, jeg har manglet, siden 24syv forsvandt. Så jeg kommer til at savne dem, men jeg håber, at Rune Lykkeberg finder en ny og fortsætter programmet,” siger hun.

Undervejs i showet bad Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon salen række hænderne op, hvis Lykkeberg skulle finde en ny medvært og fortsætte. Opbakningen var stor, og både Halfdan, Valdemar, Anna og Matilde smed hænderne i vejret.

Nu på den anden side, hvor euforien har lagt sig, er Matilde og brødreparret blevet i tvivl.

”Det var melankolsk, men fedt at se dem takke af. Jeg rakte egentlig hånden i vejret, da de spurgte, om Rune Lykkeberg skulle fortsætte podcasten. Men jeg er ikke sikker på, at det vil fungere,” siger Matilde Houmann.

”Det kommer virkelig an på hvem, der kommer til. Det skal jo være en, der forsvarer magten, og dem er der ikke mange af,” siger Valdemar.